Xanten

Friske ruiner og frisk luft

Xanten har en del store seværdigheder trods sin ret beskedne størrelse. Byen er placeret ved Rhinen tæt på grænsen til Holland.

For 2000 år siden var området et af de mest betydningsfulde i den nordlige del af romerriget. Derfor kan man lige uden for centrum opleve store forhistorie på nærmeste hold i den arkæologiske park.

Det er dog ikke kun romertiden, der er interessant i Xanten. Nutidens by, som ligger tæt på det arkæologiske område er også et besøg værd. Her kan man besøge den enorme domkirke og beundre den velbevarede bymur med den dobbelte byport, Klever Tor. 

Ren luft på dåse

Xanten kan desuden prale af at være udnævnt til “luftkurort” – en titel som kun de reneste og grønneste kurbyer i Tyskland opnår. Derfor er der også en hel del kur-faciliteter i byen, som man kan nyde godt af, hvis man er til den slags.

Og vil du have noget af den rene luft med dig hjem, så har det lokale turistbureau fundet på en alle tiders løsning. Her kan du nemlig købe en dåse med den reneste Xanten-luft. Se, det er en god souvenir! Den står i hvert fald på hylden hjemme hos os.

Uanset om du er til romere eller kurophold, så er Xanten et fint stop undervejs.

Xanten

Den dobbelte byport, Klever Tor, har siden 1393 ledt besøgende ind til byen.

Fakta om Xanten

Indbyggere: 22.000
Delstat: Nordrhein-Westfalen
Afstand fra Danmark (Padborg): 530 km 
Togstation: Ja

Oplev: #Romerske ruiner, #Bymur, #Domkirke

Mere om Xanten

Domkirken

Domkirken i Xanten

Kig ind i den stemningsfulde klostergård

Den enorme Dom St. Viktor ligger i hjertet af Xanten. Kirken stammer fra 1200-tallet, og den regnes for den største domkirke i området, der strækker sig nord fra Köln og til havet (selvom kirken faktisk slet ikke er en domkirke). 

Kirken er velforsynet med skulpturer og glasmosaikker, og så følger der en lille klostergård med, som du ikke må snyde dig selv for. 

Dom St. Viktor er dedikeret helgenen Sankt Viktor, som blev henrettet i 300-tallet, fordi han nægtede at forestå ofringer til de romerske guder. 

 

Ruinbyen Colonia Ulpia Traiana

Colonia Ulpia Traiana ved Xanten

Få hundrede meter fra centrum af Xanten ligger resterne af den romerske by, Colonia Ulpia Traiana.

Få hundrede meter fra centrum af Xanten ligger resterne af den romerske by, Colonia Ulpia Traiana. Det var en af de dominerende byer i den nordlige del af romerriget for 2000 år siden, og den var med omkring 10.000 indbyggere den tredjestørste romerske by nord for Alperne – kun overgået af Ara Agrippinensium (Köln) og Augusta Treverorum (Trier).

Ruinområdet fungerer i dag som et af verdens største arkæologiske frilandsmuseer med romerske ruiner, og det består i dag af en del rekonstruktioner af romertidens bygninger. I det tilhørende museum kan man virkelig komme i dybden med den romerske fortid. Læs mere hos Archäologisher Park Xanten.

 

Den dobbelte byport

Xanten

Den dobbelte byport, Klever Tor, har siden 1393 ledt besøgende ind til byen.

Et af Xantens vartegn er den velbevarede byport Klever Tor, der faktisk består af to porte. Den dobbelte byport er fra 1300-tallet  og har tidligere været brugt som fængsel. I dag er det indrettet til ferielejligheder, hvis du lyst til en overnatning bag historiske mure. Uden for bymuren og byporten ligger en park, der strækker sig hele vejen rundt om midtbyen.

Münster

Münster

Münster er en hyggelig storby

100 kilometer øst for Xanten ligger den livlige universitetsby Münster, der også er kendt som Tysklands cykelhovedstad. Sammen med byen Osnabrück var det også stedet, hvor den Westfalske Fred blev underskrevet i 1648 som afslutning på 30-årskrigen. Læs mere om Münster.

 

Düsseldorf

Düsseldorf

Besøg Nordrhein-Westfalens hovedstad

Nordrhein-Westphalens hovedstad ligger godt 60 kilometer syd for Xanten. Byen byder blandt andet på en del moderne arkitektur – for eksempel “Neue Zollhof”, der er tegnet af stjernearkitekten Frank Gehry. Læs mere om Düsseldorf.

 

Holland

En ferie i Xanten kan snildt kombineres med en tur til Holland. Den hollandske grænse ligger nemlig kun 50 kilometer væk. En god dagstur kunne være byen s’Hertogenbosch (også kaldet Den Bosch), der har en velbevaret gammel bydel.

Spisesteder i Xanten

Xanten er ikke nogen storby, og derfor bugner byen ikke af restauranter. Er du kagesulten kan det dog anbefales at kigge forbi den gamle mølle, Kriemhild Mühle, hvor man kan købe brød og kage med hjemmemalet mel. Læs mere om spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning i Xanten

Udvalget af overnatningssteder i Xanten begrænser sig til et par håndfulde hoteller og private overnatningssteder. Du kan få et overblik på bookingportaler som Tripadvisor, Booking.com eller Airbnb. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.

Billeder fra Xanten

Kort over Xanten

Byer i nærheden

Düsselforf

Dejlig delstatshovedstad med livligt havneliv

Kölner Dom i Kölln

Köln

Storby med ikonisk domkirke

Prinzipalmarkt i Münster

Münster

Livlig universitetsby med grønne åndehuller

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Teutoburger Wald og Lippe

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Bindingsværksmuseet i Quedlinburg

Bindingsværk

Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer

Bad Pyrmont

Kurbyer

Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

Oplev Tyskland