Wolf

Typisk Mosel-landsby omgivet af vinmarker

Wolf ligger næppe øverst på ret manges liste over besøgsmål ved Mosel. Den lille landsby gemmer sig for enden af en af en af de utallige sløjfer langs den snoende flod, og vejen ender blindt lige på den anden side af byen.

Men hvis man vil opleve et stykke Mosel-landsby, der er så urørt af turister, som den slags landsbyer nu en gang kan være på disse kanter, så er Wolf et godt bud. Vi boede selv i Wolf under vores ophold ved Mosel, og oplevede en landsby, der synes at hvile fint i sig selv.

Lokale indtryk

På en gåtur rundt i byen stødte vi blandt andet på en af de lokale vinbønder, der havde parkeret traktoren og stod og fik sig en snak med naboerne midt på gaden (naturligvis havde de alle et fyldt vinglas i hånden). Og vi stødte også på en fin samling velbevarede huse i både bindingsværk og de lidt mørke natursten, som området er kendt for.

Langs Uferstrasse kan man spadsere med udsigt til Mosel, vinmarkerne og de forbipasserende skibe, og begiver du dig ind i de smalle gader, dukker de lokale vinproducenter op. Vi kiggede ind til Weingut Comes, som var leveringsdygtig i forskellige slags velsmagende hvidvin.

Velbeliggende klosterruin

Landsbyens største – og velsagtens eneste – egentlige attraktion er den forladte klosterruin Wolfer Kloster, der ligger nogle få kilometer vest for landsbyen. Klosteret var i funktion frem til 1600-tallet, hvorefter det blev forladt, og en del af murværket blev brugt til at bygge huse med i Wolf.

Der er dog stadig nok sten tilbage til at give et indtryk af fortidens kloster, når du besøger ruinen. Samtidig sikrer placeringen på toppen af en bakke dig gode udsigter over omgivelserne.

Wolf

Wolf byder på rolige gader og kønne bindingsværkshuse.

Fakta om Wolf

Indbyggere: 700
Delstat: Rheinland-Pfalz
Afstand fra Danmark (Padborg): 755 km 
Togstation: Nej

Oplev:  #Klosterruin, #Historisk bymidte

Mere om Wolf

Spise og drikke

Trods sin beskedne størrelse, er der lidt muligheder, hvis du vil nyde et glas vin eller et måltid mad i byen. Derudover ligger Traben-Trarbach blot et par kilometer fra Wolf. Start jagten hos Tripadvisor.

Overnatning

Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.

Rabat hos Happy Days

Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.

Mosel

Mosel

Hold ferie ved Mosel!

Langs floden Mosel venter der en perlerække af fine ferieoplevelser. Besøg for eksempel Trier, som er fuld af romerske ruiner, eller sæt kursen mod hyggelige vinbyer som Bernkastel-Kues og Beilstein. Læs mere om Mosel.. Læs mere her.

Beilstein

Stejle trapper fører fra byen og op til klosterkirken.

Minibyen Beilstein ligger 40 kilometer nordpå. Læs mere om Beilstein.

Bernkastel-Kues

Bernkastel-Kues

Marktplatz er byens naturlige omdrejningspunkt.

Skøn vinby 22 kilometer sydpå med bindingsværk og et slot på toppen af byen. Læs mere om Bernkastel-Kues.

 

Cochem

Cochem

Reichsburg Cochem ligger smukt over byen.

Turistmagnet med fotogen borg. 45 kilometer nordpå. Læs mere om Cochem.

 

Saarburg

Saarburg

Vandfaldet er et stort trækplaster.

Hyggelig by ved floden Saar med iøjnefaldende vandfald. 80 kilometer vestpå. Læs mere om Saarburg.

 

Traben-Trarbach

Traben-Trarbach byder på stenhuse og jugendstil

Traben-Trarbach byder på stenhuse og jugendstil

 

Dobbeltbyen Traben-Trarbach ligger blot få kilometer fra Wolf, så det er oplagt at slå et smut forbi. Læs mere om Traben-Trarbach.

 

Trier

Trier

Porta Nigra i Trier

Trier er Moseldalens hovedby mod syd og byder på et væld af historiske monumenter helt tilbage til romertiden. 70 kilometer vestpå. Læs mere om Trier.

Billeder fra Wolf

Kort over Wolf

Byer i nærheden

Beilstein

Bedårende miniby med borgruin på toppen.

Bernkastel-Kues

En af Moseldalens alleryndigste byer

Cochem

Turistmagnet med det perfekte postkortmotiv.

Traben-Trarbach

Jugendstil-by midt i Moseldalen.

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Nationalpark Eifel

Eifel

Skønne naturoplevelser tæt på Nederlandene og Belgien

Mosel

Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

(Annonce)

Bad Pyrmont

Kurbyer

Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Oplev Tyskland