Tysklands historie

Ved det såkaldte varusslag i Teutoburger Wald besejrer en samling af germanske stammer de romerske tropper og bremser dermed endegyldigt Romerrigets forsøg på udvidelser nord for Rhinen.

Det var egentlig romerne, der oprindeligt – og lidt nedladende – brugte betegnelsen ”germanere” om de mange primitive forskellige folkeslag, der var bosat i de nordlige og østlige dele af Europa. Det germanske navn er sidenhen blevet hængende.

Læs mere om varusslaget hos Nationalmuseet.

Den frankiske konge, Otto 1., bliver udråbt som kejser i Det Tysk-Romerske Rige. Riget bestod af en samling af lande og strakte sig fra Ejderen i nord til det nuværende Mellemitalien i syd.

Mod vest var Holland, Belgien og en bid af Frankrig med, og mod øst strakte riget sig ind i Polen, Tjekkiet, Østrig og Slovenien.

Læs mere om Det Tysk-Romerske Rige hos Den Store Danske

Ved Nord- og Østersøen slår en række byer sig sammen i det såkaldte Hanseforbund. Det er en slags købmandsfællesskab med en betydelig militær magt, der i de kommende århundreder kommer til at sætte sig tungt på handlen i regionen.

Hovedbyen var Lübeck, men da forbundet var på sit højeste i 1300-tallet, var der omkring 70 hansestæder fordelt over et stort areal – fra London i vest til Novgorod i øst.

I løbet af 1400-tallet mistede Hanseforbundet langsomt sin betydning, da især nederlandske og engelske købmænd begyndte at overtage en del af handelsruterne i Østersøen.

Det betød, at flere byer meldte sig ud, men først i 1669 blev forbundet helt opløst.

I dag bruger en del tyske byer stadig betegnelsen ”Hansestadt” i forbindelse med deres bynavn. For eksempel Hansestadt Lübeck, Hansestadt Hamburg og Hansestadt Köln.

Læs mere om hansestæderne hos Den Store Danske.

Den tyske guldsmed, Johannes Gutenberg, opfinder trykpressen i Mainz. Hans idé om bevægelige enkeltbogstaver i bly gør det kort fortalt muligt at masseproducere bøger, og det betyder, at bøger nu bliver lettere tilgængelige blandt befolkningen.

Gutenbergs bogtrykkerkunst betragtes som en vigtig forudsætning for udbredelsen af renæssancens ideer og tanker.

Gutenberg kom i øvrigt ikke til at sole sig i succes på grund af den nye opfindelse. Han gik nemlig konkurs i 1455.

Læs mere om Gutenberg hos Den Store Danske.

Munken Martin Luther hænger sine 95 teser op på døren til kirken i Wittenberg. I teserne lægger Luther op til en diskussion af den katolske kirkes ideer om, at mennesker via pengegaver og gode gerninger kan sikre sig et bedre efterliv efter døden.

Teserne spredte sig hurtigt (blandt andet takket være Gutenbergs nye teknik til trykning af bøger), og de regnes for at være startskuddet på Reformationen, som dannede den protestantiske kirke.

Læs meget mere om Luther og Reformationen på Reformationsjubilæet 2017.

Uenighederne mellem katolikker og protestanter førte i 1618 til en krig – i første omgang mellem protestanter i nord og katolikker i syd. Anledningen var måske nok religionsstridigheder, men krigen handlede også om utilfredshed med den tysk-romerske kejsers magt.

Da flere lande samtidig begyndte at blande sig i striden, spredte krigen sig til store dele af Europa.

I 1648 blev der underskrevet en fredsaftale – Den Westfalske Fred – i den katolske by Münster og den protestantiske by Osnabrück.

Den 30 år lange krig kostede cirka en tredjedel af indbyggerne i Det Tysk-Romerske Rrige livet, og krigen betød også, at kejserriget faldt sammen og blev delt i adskillige småstater.

Læs mere på Den Store Danske.

Efter en sejr over Frankrig i 1870 lykkes det Preussen at samle en række områder i Det Tyske Rige. Den nye nationalstat bliver officielt proklameret den 18. januar 1871 i Versailles, hvor den preussiske Kong Vilhelm 1. bliver udnævnt til kejser og Otto van Bismarck bliver rigskansler.

Tyskland opstår dermed igen som en samlet nation, som dog er en del større end Tysklands nuværende grænser. For eksempel er Sønderjylland, Alsace, dele af Rusland og Litauen og ikke mindst store dele af Polen en del af Tyskland på dette tidspunkt.

Læs mere på Den Store Danske.

I 1914 bliver det østrig-ungarske tronfølgerpar myrdet i Sarajevo. Mordet øger spændingen mellem Østrig-Ungarn og Serbien – og ikke mindst Rusland, der er Serbiens allierede.
Striden får i august 1914 Tyskland (der er Østrig-Ungarns allierede) til at erklære krig mod først Rusland og senere Frankrig.

1. Verdenskrig er dermed en realitet. Tyskland og Østrig-Ungarn ender som tabere, og tabet betyder, at Det Tyske Rige bliver opløst, og Tyskland bliver en republik. Samtidig mister landet nogle områder – blandt andet Sønderjylland/Nordschleswig, Alsace og en bid af det nuværende Polen.

Læs mere om krigen på Den Store Danske.

Da Tyskland i 1939 invaderer Polen får det Frankrig og England til at erklære Tyskland krig. 2. Verdenskrig er en realitet.

Endnu en gang ender krigen med tysk nederlag, og Tyskland mister enorme landområder mod øst – især til Polen og Rusland.

Efter krigen bliver det tilbageværende Tyskland delt op i to stater: BRD, der er besat af USA, Frankrig og England, og DDR, der er besat af Rusland. Samtidig bliver Berlin også delt op i to.

De to stater udvikler sig i vidt forskellige retninger, og der bliver etableret en skarpt bevogtet grænse mellem de to lande. I 1961 bliver den 45 kilometer lange Berlinmur desuden opført, der deler hovedstaden i to.

Læs mere på Den Store Danske.

I 1989 begynder borgerne i Østtyskland for alvor at lægge pres på for at få lov til at komme til Vesttyskland. Ikke mindst efter, at grænsen mellem Østrig og Ungarn var blevet nedbrudt tidligere på året.

Den 9. november falder Berlinmuren, og borgere kan igen rejse frit imellem Østberlin og Vestberlin. Siden falder også grænsen mellem Øst- og Vesttyskland.

Herefter begynder en proces, der skal forene de to lande og Genforeningen sker officielt den 3. oktober 1990. ”Tag der deutschen Einheit” er i dag officiel nationaldag i Tyskland.

Læs mere om Berlinmurens fald og genforeningen på Den Store Danske.