Teutoburger Wald og fyrstendømmet Lippe

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

I den nordøstlige ende af delstaten Nordrhein-Westfalen ligger et spændende natur- og kulturområde, der er et oplagt udgangspunkt for en ferie. Oplevelsesregionen Teutoburger Wald strækker sig egentlig i sin bredeste turistmæssige forstand fra Paderborn og Bielefeld i vest til floden Weser i øst.

På denne side fokuserer vi dog primært på selve skovområdet Teutoburger Wald og det omkringliggende kulturlandskab – det gamle fyrstendømme Lippe.

Nationale natur- og kulturklenodier i skovene

Teutoburger Wald er et 110 kilometer langt og op til 15 kilometer bredt og bakket skovområde, som byder på masser af vandremuligheder og en del udsigtspunkter. Skovens mest berømte sted er uden tvivl de spektakulære klipperformationer Externsteine. Derudover er monumentet Hermannsdenkmal et populært stop.

Skoven fylder en del i den tyske bevidsthed, da det ifølge den nationale tyske historiefortælling var her, de germanske stammer i år 9 lykkedes med at besejre romerne i det såkaldte Varusslag.

Senere tids forskning har dog sået tvivl om, hvorvidt slaget rent faktisk fandt sted her, men det ændrer heldigvis ikke på, at skovene er interessante at besøge.

Spændende byer i det gamle fyrstendømme

Omkring skovene ligger det tidligere fyrstendømme Lippe. Fra 1100-tallet og frem til 1918 var Lippe et fyrstendømme under det tyske rige, og herefter var Lippe en fristat frem til 1947.

Lippe byder på flere seværdige byer, der er værd at besøge, hvis du planlægger at holde ferie i området. Det gælder først og fremmest de to ”storbyer” Detmold og Lemgo, som begge gør sig til med smukke bymidter, der er fuld af historiske gavlhuse og bindingsværkshuse.

Dertil kommer interessante kurbyer som Bad Salzuflen og Bad Lippspringe. I sidstnævnte udspringer floden Lippe, som har lagt navn til det gamle fyrstendømme.

teutuburger1_hermann
Hermannsdenkmal er et oplagt stoppested, hvis du planlægger en ferie i Teutoburger Wald

Mere om Teutoburger Wald og Lippe

Externsteine

Forvredne klippeformationer venter ved Externsteine

 

Du må ikke snyde dig selv for et besøg ved Externsteine, hvis du besøger Teutoburger Wald. Bag navnet gemmer der sig en bemærkelsesværdig samling af 13 sandstensklipper, der skyder op til 40 meter i vejret i et ellers fladt landskab.

Klipperne er blevet skabt gennem millioner af års sammenpresning af sandsten, som så er blevet stående, imens omgivelserne er eroderet væk i takt med at det hav, som engang dækkede området, forsvandt.

Externsteine har haft en naturlig tiltrækning for mennesker siden stenalderen, og klipperne er blandt andet forsynet med menneskeskabte grotter, et lille alter og et smukt religiøst relief, der er hugget ind i facaden i middelalderen.

I nyere tid er Externsteine desuden forsynet med flere små trapper samt en gangbro, så der er mulighed for at bestige nogle af klipperne og nyde udsigten over den omkringliggende skov.

Det er gratis at vandre ud til klipperne, men det koster et symbolsk beløb, hvis man vil op på klipperne. Dertil kommer et mindre gebyr for at parkere bilen i nærheden. Vil du også se det nærliggende monument, Hermannsdenkmal, kan du købe en fællesbillet med rabat. Begge seværdigheder kan snildt ses samme dag, da de ligger få kilometer fra hinanden.

 

Hermanns Denkmal

Monumentalt mindesmærke i udkanten af Detmold

 

Man fornemmer virkelig, at man står ved noget, der taler direkte til den tyske nationalfølelse, når man står og kigger på den kolossale statue af Hermann. Mindesmærket står på toppen af det over 300 meter høje Teutberg, og det er rejst som hyldest til den germanske krigshøvding, som stod i spidsen for den hær, som besejrede romerne i Varusslaget i år 9.

Statuen er 53 meter høj, og det tog billedkunstneren Ernst von Bandel 34 år at gøre værket færdig. I de sidst år boede kunstneren faktisk på byggepladsen for at få fuldendt værket. Det lykkedes lige akkurat Banden at få færdiggjort sit livsværk. Statuen var færdig i 1875 og Ernst von Bandel døde i 1876.

I dag er Hermannsdenkmal et meget populært udflugtsmål – også selvom du måske ikke helt kan leve dig ind i den tyske historiefortælling. Udsigten fra toppen af monumentet – for foden af selve statuen – er forrygende, og området er velegnet til vandreture, hvis du har mod på lidt bratte stigninger undervejs.

Det er gratis at se statuen, men vil du op i monumentet, koster det et mindre beløb. Du kan opnå rabat, hvis du køber en fællesbillet til Hermannsdenkmal og Externsteine. Begge seværdigheder kan snildt ses samme dag, da de ligger få kilometer fra hinanden.

Detmold

Detmold er en oplevelse

Det gamle fyrstendømme Lippe er fuld af fine byer. Mange af dem har velbevarede historiske bykerner. Fælles for byerne er, at mange af de gamle huse er opført i den såkaldte weserrenæssance-stil med overdådige udskæringer og ornamenter.

Her er fem seværdige byer, som du kan læse mere om her på siden:

Teutoburger Wald

Teutoburger Wald er fuld af vandremuligheder

 

Selve skovområdet Teutoburger Wald er beskyttet som naturpark. Her er der mange gode vandremuligheder – både hvis du er til lange og krævende ture og korte og overskuelige ture. Oplagte steder at vandre kortere strækninger er ved Externsteine og Hermanns Denkmal. Derudover er der flere ruter, som passerer byen Detmold. Se mere på hos Naturpark Teutoburger Wald.

Kaiser Wilhelm Denkmal

Endnu et storslået mindesmærke

Ved byen Porta Westfalica lidt nord for Lippe står endnu et pompøst mindesmærke i form af Kaiser Wilhelm Denkmal. Mindesmærket står på toppen af de 300 meter høje Wiehenbakker ud til floden Weser og kan ses fra lang afstand.

Det er bygget til minde om den tyske kejser Wilhelm og stod færdigt i 1886. Monumentet er 88 meter højt og består blandt andet af en enorm statue af kejseren. Modsat Hermannsdenkmal kan man ikke bestige selve monumentet, men udsigten er også ganske fortrinlig fra den platform, monumentet er opført på.

Man kan enten vandre op til Kaiser Wilhelm Denkmal eller tage turen derop i bil eller bus.

Ruinen Iburg

Dette tårn er bevaret fra den gamle borg

 

I de skovklædte bakker ved kurbyen Bad Driburg kan du besøge borgruinen Iburg. Der har ligget en borg på denne bakketop siden cirka år 800. I middelalderen var borgen temmelig stor og betydningsfuld, men senere mistede stedet sin betydning.

I dag er der ikke mange rester tilbage af den en gang så mægtige borg bortset fra et enkelt forsvarstårn.

Et par hundrede meter fra borgruinen står udsigtstårnet Kaiser Karls Turm. Det 18 meter høje tårn er opført i starten af 1900-tallet og tilbyder en fin panoramaudsigt over byen Bad Driburg og det omkringliggende landskab.

Köterberg

Tv-tårnet står på toppen af Köterberg

 

I den østligste ende af Lippe står områdets højeste punkt, Köterberg. Bjerget er 496 meter højt og er toppet af et klassisk tysk tv-tårn.

Fra bjerget er der en god udsigt over det omkringliggende landskab, hvor man blandt andet kan se floden Weser, som løber tæt forbi bakketoppen.

Billeder fra Teutoburger Wald og Lippe

Kort over Teutoburger Wald

Byer i nærheden

Detmold

Lippe-hovedstad med 500 fredede bygninger

Lemgo

Gavlhuse og bindingsværk klædt i weserrenæssance

Bad Lippspringe

Grøn kurby med fem kilder

Lügde

Bymur, bindingsværk og brændende påskehjul.

Minden

Historisk kirkeby med ældgamment rådhus

Paderborn

Kirkeby med hyggeligt flodområde

Bad Salzuflen

Saltholdig bindingsværks- og kurby

Schloss Neuhaus

Slotsby med lille, hyggelig bykerne

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Nationalpark Eifel

Eifel

Skønne naturoplevelser tæt på Nederlandene og Belgien

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Bindingsværksmuseet i Quedlinburg

Bindingsværk

Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tur langs jerntæppet

Tysklands historie

Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie

Oplev Tyskland