Saarsløjfen

Skovklædt u-vendings-natur med gode vandremuligheder

Saarsløjfen (Saarschleife på tysk) er et af de mest populære udflugtsmål i den lille tyske delstat, Saarland. Betegnelsen dækker en bestemt strækning af floden Saar mellem byerne Mettlach og Merzig, som inden for få kilometer laver en 180 graders vending og dermed tegner et langstrakt ”U” i landskabet.

Da området samtidig er både bakket, skovklædt og frodigt, er resultatet ganske imponerende.

De fleste gæster sætter kursen mod byen Orscholz, som befinder sig cirka midtvejs på sløjfen – eller i bunden af U’et. Herfra kan man vandre et kort stykke ind i skoven og få serveret en spektakulær udsigt over sløjfen.

Vil du have det hele endnu mere spektakulært, så kan du købe entré til træklatreaktiviteten Baumwipfelpfad, som munder ud i et stort udsigtstårn. Udsigten er dog også ret spektakulær, hvis du ”nøjes” med udsigtspunktet under trækronerne.

Saarsløjfen
Der er gode vandreruter ved Saarsløjfen. Både korte og lange ruter.

Mere om Saarsløjfen

Vandremuligheder

Vandreruter ved Saarsløjfen

Der er både korte og lange vandreruter i nærheden

Er du vild med at vandre, så er der rigtig gode muligheder for at vandre til og fra Saarsløjfen.

Der er mindre ruter i skovområdet lige omkring udsigtspunktet ved Orscholz, hvis du bare er på udkig efter at få et par kilometer i benene.

Vil du ud på en længere rute, så går der en rundtur fra byen Mettlach, den såkaldte Tafel-rute. Ruten er godt 15 kilometer lang og går ind over halvøen ved sløjfen, som er kronet af borgruinen Montclair. Man kommer også ud på en lille tur over Saar med en cykel- og gåfærge.

Borgen Montclair

På det højeste punkt på den halvø, som Saarsløjfen har skabt, ligger borgruinen Montclair. Borgen er fra 1400-tallet og er i dag omdannet til et lille museum med tilhørende café. Bemærk, at det kun er muligt at gå til borgen.

 

Merzig

Merzig

Merzig er en fin base, hvis du vil på opdagelse i området

Hovedbyen i området med gode vandremuligheder og en seværdig kirke. 10 kilometer fra Saarsløjfen. Læs mere om Merzig.

 

Mettlach

Denne historiske industriby ligger få kilometer fra Saarsløjfen og er hjemsted for porcelænsproducenten Villeroy & Boch, hvis gamle hovedkvarter ligger i et tidligere kloster ned til Saarfloden. Læs mere hos Urlaub Saarland.

 

Saarburg

Saarburg

Følger du floden Saar nordpå, rammer du Saarburg

Hyggelig lille borgby med et vandfald i bymidten. 25 kilometer nordpå. Læs mere om Saarburg.

 

Trier

Trier

Den historiske by Trier ligger også tæt op sløjfen

Mosels hovedby mod syd med en rig, romersk fortid. 40 kilometer nordpå. Læs mere om Trier.

Mosel

Mosel

Oplev Mosel

Langs floden Mosel cirka 40 kilometer nordpå åbenbarer der sig et smukt landskab med vinmarker, borge og hyggelige landsbyer. Er du på disse kanter, så bør du ikke snyde dig selv for et besøge dette skønne ferieområde! Læs mere om Mosel.

En tur til Luxembourg?

Miniputlandet Luxembourg ligger tæt på Saarsløjfen. Hovedstaden ligger kun cirka 50 kilometer derfra. Her kan du beundre den gamle bydel ved den stejle klippe, som er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.

Du kan også køre en tur til grænsebyen Schengen, som ligger 25 kilometer borte. Her er der et lille og gratis EU-museum, hvor du kan blive meget klogere på det europæiske samarbejde – og naturligvis Schengen-aftalen. Byen ligger helt ned til floden Mosel.

 

Eller Frankrig?

Du kan også køre en tur til Frankrig. Her er Metz et oplagt mål. Der er en typisk fransk by med smukke huse, snævre gader og en imponerende katedral. Metz ligger 60 kilometer fra Saarsløjfen.

Billeder fra Saarsløjfen

Kort over Saarsløjfen

Byer ved Saarsløjfen

Bernkastel-Kues

En af Moseldalens alleryndigste byer

Merzig

Grøn by på grænsen til Luxemburg og Frankrig

Saarburg

Charmerende by med vandfald og borg

Trier

Moselmetropol med romersk fortid

(Annonce)

Nationalpark Eifel

Eifel

Skønne naturoplevelser tæt på Nederlandene og Belgien

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Mosel

Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Teutoburger Wald og Lippe

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Bindingsværksmuseet i Quedlinburg

Bindingsværk

Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tur langs jerntæppet

Tysklands historie

Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie

Oplev Tyskland