Ruten for teglstensgotik
En perlerække af historiske gotiske bygningsværker i det nordlige Tyskland
Hvis du har besøgt nordtyske byer som Lübeck, Lüneburg eller Wismar er du helt sikkert stødt på imponerende middelalderlige murstensbygninger i form af kirker, klostre og købmandshuse.
De mange ofte rødstenede historiske bygningsværker går under fællesbetegnelsen teglstensgotik (Backsteingotik på tysk), og der er naturligvis skabt en oplevelsesrute med fokus på byggestilen.
Bygget på rigdom
Ruten hedder Europäische Route der Backsteingotik https://www.eurob.org/, og den løber først og fremmest i det nordlige Tyskland. Fælles for mange af byerne og bygningsværkerne på ruten er, at de har sit udspring i 1200-tallet, hvor især de velhavende hansestæder var vilde med at bygge med importerede røde mursten.
I dag står mange af de historiske bygninger stadig tilbage som bastante vidner om fortidens rigdom omkring Østersøen, og du kan bruge ruten som en rettesnor til din næste ferie i det nordtyske, hvis du vil se nærmere på de teglstensgotiske mesterværker.
Mere om Ruten for teglstensgotik
Buxtehude
Den tidligere hansestad er i dag nærmest en forstad til Hamburg. Men den har levet et langt liv på egen hånd og byder på en billedskøn bymidte. Gotiske fikspunkter er blandt andet den kunstige kanalhavn Fleth, 1300-talstårnet Marschtorzwinger og St.Petri Kirche. Læs mere om Buxtehude.
Flensburg
Lige på den anden side af den dansk-tyske grænser venter altid besøgbare Flensburg. Når det kommer til gotiske efterladenskaber, er byen også godt med. Besøg for eksempel den gamle byport, Nordertor, et velbevaret købmandshus fra 1400-tallet på Südermarkt og en række kirker – for eksempel den danske Helligåndskirke. Læs mere om Flensburg.
Lübeck
Hansestadt Lübeck bugner af smukke gotiske gavlhuse og imponerende kirker. Den ikoniske Holstentor og det velbevarede rådhus er to pragteksempler på gotisk byggeri. Læs mere om Lübeck.
Lüneburg
Nøjagtig som i Lübeck er der masser af gotiske godter i Lüneburg. For eksempel det gamle rådhus og de mange gavlhuse på Am Strand. Læs mere om Lüneburg.
Også et besøg værd
Oplev Tyskland har også tidligere besøgt nedenstående byer, men vi har desværre ikke billedmateriale nok fra byerne til at bringe en omtale her på hjemmesiden. Det er noget, vi håber at få lavet om på snart!
Selvom vi ikke kan tilbyde beskrivelser af byerne, kan vi dog med sikkerhed sige, at de bestemt er et besøg værd, og at de byder på masser af teglstensgotik.
- Greifswald
- Güstrow
- Rostock
- Stralsund
- Wismar
Teglstensgotik er en underkategori af den overordnede gotiske arkitektur, der dukkede op i slutningen af 1100-tallet. I starten var det især kirkebyggeriet, der tog byggestilen til sig og byggede både højere og med flere udsmykninger i murstenene.
Den gotiske byggestil spredte sig hurtigt til verdslige byggerier og udviklede sig i forskellige retninger. På vores breddegrader var det især teglstensgotikken, der vandt frem. Det resulterede i massive kirker i røde mursten og karakteristiske gavlhuse med takkede toppe.
De magtfulde hansestæder omkring Østersøen var især flittige til at opføre imponerende bygningsværker, som man stadig kan opleve mange steder i dag.
Billeder fra byer på ruten for teglstensgotik
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Mosel
Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer
Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer
(Annonce)
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Julemarkeder
Intet slår et tysk julemarked, når det kommer til at få julehyggen helt i top.
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie