Osterwieck
500 års byhistorie lever i 400 bevarede bygninger
Osterwieck fremstår som et imponerende ensemble af bindingsværk. Den historiske bykerne byder på intet mindre end 400 bevarede bygninger, som for manges vedkommende kan dateres helt tilbage til 15- og 1600-tallet.
Byen opstod i starten af 1200-tallet som et bekvemmeligt stop på ruten mellem bispebyerne Braunschweig og Halberstadt. Efter en voldsom oversvømmelse i 1495 og en brand i 1510 blev Osterwieck genopført, og mange af de nyopførte huse fra dengang står stadig den dag i dag.
Desværre er ikke alle bygninger i lige god stand, og selvom der er gang renoveringer og istandsættelser flere steder, så vidner antallet af forfaldne og forladte huse om, at der endnu er lang vej i mål.
Reformations-grafitti
Osterwieck bærer tilnavnet ”Fachwerkstadt der Reformation”. Der skyldes de i alt 41 historiske huse, hvis træbjælker er blevet beklædt med det, man kan på moderne dansk måske kunne kalde Reformations-grafitti eller -punchlines.
Det var ikke unormalt, at beboerne i gamle dage lavede inskriptioner i træværket på deres huse, men her i Osterwieck er der altså ekstra mange af slagsen. Samtidig skiller de sig ud ved særligt at tage udgangspunkt i protestantiske deviser og læresætninger inspireret af reformatoren Martin Luther.
Hvor er turisterne?
Man kunne sagtens finde på at tro, at en historisk lækkerbisken som Osterwieck ville være overrendt af turister og historieentusiaster, men sådan er det slet ikke. Faktisk er der forbavsende få besøgende i byen. Det er der primært tre grunde til:
For det første ligger Osterwieck kun nogle få kilometer fra Harzen, hvor toptunede turistbyer som Goslar, Wernigerode og Quedlinburg løber med det meste af opmærksomheden.
For det andet er Osterwieck slet ikke gearet til besøg, når det kommer til spisesteder og overnatningssteder. Antallet af caféer og restauranter kan tælles på én hånd, og det samme gælder egentlige butikker i de gamle gader.
For det tredje er byen stadig i fuld gang med en enormt omfattende sanering. Den har stået på siden 1991 og har kostet hundredvis af millioner – og der er stadig masser at gribe fat i. For eksempel står okmring 75 historiske huse tomme, fordi de er i en dårlig forfatning.
Blandet fornøjelse
Alt i alt er Osterwieck derfor desværre en blandet fornøjelse at besøge. Der er absolut ingen tvivl om, at byens historiske centrum har substans, sjæl og seværdigheder nok til at tage konkurrencen op med andre historiske byer i kampen om turisternes opmærksomhed. Og når du går rundt i de sanerede gader og kigger på de imponerende og smukt restaurerede bygninger, så er det let at se, hvorfor byen blandt andet er blevet en populær filmkulisse for historiske film.
Samtidig er der også bare den anden side af sagen, som viser sig, når du går rundt i de gader, der (endnu) ikke er sanerede, og hvor de historiske huse står forladte og i et bekymrende forfald. Her kan man ikke undgå, at en følelse af mismod sniger sig med ind i helhedsindtrykket.
Man kan du leve med, at ikke alt fremstår finpudset og turistvenligt, så er Osterwieck uden tvivl et interessant sted at besøge – og byen bliver sikkert endnu mere besøgelsesværdig, efterhånden som det store saneringsarbejde skrider frem.
Fakta om Osterwieck
Indbyggere: 11.000
Delstat: Sachsen-Anhalt
Afstand fra Danmark (Padborg): 415 km
Togstation: Nej
Oplev: #Bindingsværk, #Historisk bymidte, #Harzen
Mere om Osterwieck
Rundtur i bymidten
Osterwiecks omfattende bykerne fremstår som én stor seværdighed. Det er en fornøjelse af slentre omkring, indsnuse stemningen og få øje på de mange små detaljer på husene – først og fremmest er der de mange inskriptioner på træpanelerne.
På en rundtur må du ikke snyde dig selv for det skæve Eulenspiegelhaus fra 1534 i Schulzenstrasse (billedet ovenfor) og den stemningsfulde Voigteiplatz, der gennemskæres af kanalen Mühlengraben.
Læg også din vej forbi de store bindingsværksgårde, Bunter Hof (fra 1589) i Rössingstrasse og Schäfers Hof (fra 1527) i Kapellenstrasse. Sidstnævnte byder på en stemningsfuld indergård med et historisk duetårn i midten.
Kirkerne
Byens to gamle kirker ligger som gode pejlemærker i midtbyen. Den største, St. Stephani, er opført på det sted, hvor der i sin tid blev opført en missionskirke af kejser Karl den Store i 700-tallet.
Kirken har rødder tilbage til 1100-tallet, hvor blandt andet de markante tårne er opført. Størstedelen af kirken er dog et resultat af en stor ombygning i 1500-tallet.
I den anden ende af midtbyen ligger St. Nicolai. Kirken er opført i 1200-tallet.
Harzen
Osterwieck ligger blot 15 kilometer nord for Harzen – et smukt naturområde med skovklædte bakker og smukke dale. Læs mere om Harzen.
Braunschweig
Denne historiske hovedstadsby ligger 50 kilometer nordpå. Læs mere om Braunschweig.
Gifhorn
75 kilometer nordpå ligger møllebyen Gifhorn. Her kan du blandt andet opleve 13 historiske møller i originalstørrelse på byens møllemuseum. Læs mere om Gifhorn.
Goslar
Den gamle mineby Goslar er en utrolig velbevaret by 27 kilometer. Læs mere om Goslar.
Helmstedt
45 kilometer nordvestpå ligger den hyggelige by, Helmstedt. Lige uden for byen kan du se den største tidligere grænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland. Læs mere om Helmstedt.
Ilsenburg
15 kilometer sydpå ligger den lille by Ilsenburg omgivet af stor natur. Læs mere om Ilsenburg.
Königslutter am Elm
40 kilometer nordpå ligger den grønne by Königslutter am Elm, der især er berømt for sin velbevarede domkirke. Læs mere om Königslutter am Elm.
Quedlinburg
Quedlinburg ligger 45 kilometer sydøst for Osterwieck og er et af de absolutte højdepunkter ved en ferie i Harzen. Læs mere om Quedlinburg.
Wernigerode
Knap 20 kilometer sydpå ligger byen Wernigerode. En helstøbt bindingsværksby med 1400-talsrådhuset som mønstereksemplet med tårne og krummelurer. Læs mere om Wernigerode.
Spisesteder
Der findes stort set ingen spisesteder i Osterwieck, hvilket må siges at være lidt mystisk, når nu byen har over 12.000 indbyggere. Derfor kan det anbefales at besøge byen uden mellem hovedmåltider – eller at tage madpakken med. Hos Tripadvisor kan du læse mere om de få muligheder, der er.
Overnatning
Også når det kommer til sengepladser, halter Osterwieck gevaldigt efter nabobyerne i Harzen. Få et overblik over mulighederne på bookingportaler som Booking.com, Airbnb eller Tripadvisor.
Rabat hos Happy Days
Lige nu kan du spare penge på overnatning i Harzen hos vores samarbejdspartner Happy Days. Læs mere her.
Billeder fra Osterwieck
Kort over Osterwieck
Byer i nærheden
Braunschweig
Historisk hovedstad med prægtige pladser
Ilsenburg
Harzen-by omgivet af natur
Königslutter am Elm
Kejserby med kalk og øl
Wernigerode
Klassisk bindingsværksidyl a la Harzen
(Annonce)
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Mosel
Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer
Teutoburger Wald og Lippe
Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer
Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab
(Annonce)
Bindingsværk
Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie