Oldenburg
Gammelt grevskab med danske forbindelser
Oldenburg er et fint bekendtskab med et stort gågadeområde, grønne parker og historiske bygningsværker.
Samtidig er byen, set med danske øjne, ekstra interessant. Både forbi Oldenburg i godt 100 år hørte under den danske krone og fordi den danske kongeslægt har sine rødder i Grevskabet Oldenburg.
Dansk kongeby
Byen opstod allerede i 700-tallet ved vadestedet over floden Hunte, og med årene blev der opført en markedsplads og sidenhen en borg. I 1100-tallet blev Grevskabet Oldenburg etableret.
Det er dette grevskab, som via Didrik den Lykkelige er stamfar til den danske kongeslægt. Didriks ene søn var nemlig Hertug Christian 8., og han blev i 1448 udråbt til konge af Danmark under navnet Kong Christian 1.
De danske forbindelser blev sidenhen endnu stærkere i Oldenburg, da byen i perioden 1667-1773 hørte under den danske krone. Det var dog en periode præget af pest, brande og generel tilbagegang, så det kan ikke ligefrem siges at have være en glansperiode på danske hænder.
Sidenhen blev byen selvstændig under navnet Hertugdømmet Oldenburg, og fra den periode er der bevaret en del statelige bygninger i udkanten af det historiske centrum.
Oplagt stop på ferien vestpå
Under 2. verdenskrig blev byen ramt af luftangreb syv gange og adskillige bygninger gik tabt. Da byen samtidig var offer for en omfattende brand i 1676 er store dele af den historiske bygningsmasse desværre gået tabt. Derfor er centrum – ligesom mange andre større tyske byer – præget af et lidt stilforvirrende miks af gamle eller genopbyggede huse samt nyere efterkrigsbyggeri.
Det ændrer dog ikke ved, at Oldenburg alt i alt er et fint bekendtskab med sit store og fodgængervenlige centrum og sine gode grønne åndehuller. Samtidig er her – trods brande og bomber – også en del historiske huse at se nærmere på.
Oldenburg kan snildt besøges på en dagstur fra Bremen eller som et frokoststop på vej vestpå, men du kan også sagtens tage en nat eller to i byen – for eksempel hvis du vil i dybden med byens mange museer.
Fakta om Oldenburg
Indbyggere: 175.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 320 km
Togstation: Ja
Oplev: #Danske rødder, #Historisk centrum, #Slot, #Slotspark
Mere om Oldenburg
Slottet
I den sydøstlige ende af centrum ligger byens imponerende slot. Det er opført i 1600-tallet i sprudlende rokokostil og huser i dag byens kunst- og kulturmuseum.
Slotsparken
Syd for slottet – på den anden side af ringvejen – ligger den 16 hektar store slotspark. Parken er et velbesøgt grønt åndehul for byens borgere og besøgende, og du kan blandt andet leje vandcykler og robåde, hvis du vil opleve parken fra vandet.
Kirken
Lambertikirken midt på markedspladsen rager godt i vejret. Kirkens højeste tårn er nemlig 86 meter højt. Kirken blev grundlagt i 1200-tallet og er blevet udvidet og ombygget ad flere omgange. I 1791 blev kirken udvidet og fik samtidig en rotunde-form med romerske Pantheon som forbillede. Lambertikirken skulle være én af blot fem runde kirker i Tyskland.
Markedspladsen
Byens markedsplads er et oplagt sted at slå sig ned og indhalere byens stemning. Der ligger flere caféer og spisesteder langs pladsen, og du kan beundre den store kirke, og det pæne 1800-tals rådhus.
Lappan
I den nordlige ende af centrum står et gammelt klokketårn fra 1468 med det lidt løjerlige navn, Lappan. Tårnet er den eneste tilbageværende rest fra et gammelt klosterhospital. I dag holder byens turistinformation til i tårnet.
Bad Zwischenahn
Populær kurby 20 kilometer vestpå. Læs mere om Bad Zwischenahn.
Bremen
50 kilometer østpå ligger storbyen Bremen. Her kan du blandt andet beundre den smukke rådhusplads, der er en den af verdensarven. Læs mere om Bremen.
Emden
Ostfrieslands største by ligger godt 80 kilometer fra Oldenburg. Her kan du blandt andet gå en tur på det velbevarede voldanlæg, som omgiver byen. Læs mere om Emden.
Leer
Denne velbevarede by ligger 60 kilometer vestpå og byder på mange historiske huse i centrum. Læs mere om Leer.
Osnabrück
110 kilometer sydpå ligger Osnabrück. I den historiske by blev Den Westfalske Fred underskrevet. Læs mere om Osnabrück.
Ostfriesland
Den østfrisiske halvø er en populær feriedestination godt 70 kilometer vestpå med hyggelige landsbyer, åbne vidder, møller og havet lige bag digerne. Læs mere om Ostfriesland.
Stade
Godt 130 kilometer østpå ligger den maleriske gamle by Stade. Læs mere om Stade.
Verden
80 kilometer østpå ligger den skønne by Verden, som har en seværdig, historisk bykerne. Læs mere om Verden.
Spisesteder
Oldenburg er en halvstor by med et levende studentermiljø, så der er masser af spise- og drikkesteder at vælge imellem – især omkring markedspladsen og i gaderne omkring klokketårnet Lappan. Du kan få et overblik hos Tripadvisor.
Vil du smage på det lokale bryg, så prøv en af de forskellige varianter fra det lokale bryggeri Ols Brauerei, der holder til ved havnen.
Overnatning
Der er flere overnatningsmuligheder i byen. Få overblikket på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnb.
Rabat hos Happy Days
Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.
Billeder fra Oldenburg
Kort over Oldenburg
Byer i nærheden
Bad Zwischenahn
Frodigt parklandskab ved Zwischenahner Meer
Bremen
Populære stadsmusikanter og verdensarvs-rådhus
Leer
Historisk by tæt ved grænsen til Nederlandene
Verden
Verden er fuld af gode oplevelser
(Annonce)
Föhr
Grøn vadehavsø med masser af historiske huse
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Holsteinische Schweiz
Frodige skove med bakker og hundrevis af søer
Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Bindingsværk
Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer
Kurbyer
Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.
Ruten for teglstensgotik
Gotiske mesterværker langs Østersøen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder