Norden og Norddeich

Historisk handelsby på toppen af Ostfriesland

Norden rager med sine kirketårne og møller godt op i det flade, østfrisiske marsklandskab. Som navnet antyder ligger byen et pænt stykke mod nord, hvor den fungerer som dagligt handelscentrum. Her er byen et oplagt pausestop for folk, der er på vej til de østfrisiske øer.

Selvom du ikke er på vej til færgerne, kan vi alligevel anbefale dig at gøre et stop i Norden. For byen er et ganske charmerende bekendtskab med sin livlige butiksgade, afslappede atmosfære og historiske bygningsværker.

I forlængelse af Norden ligger bydelen Norddeich, der strækker sig helt op til nordkysten. Her er der rigtig feriestemning med et utal af restauranter langs hovedgaden og en lang sandstrand, som breder sig for enden af vejen.

Gamle huse på rad og række omkring markedspladsen

For de historisk interesserede er der også noget at komme efter. Norden blev grundlagt i 1200-tallet og regnes for den ældste by i hele Ostfriesland. Det kan ses i bybilledet, hvor flere historiske gavlhuse står som konkrete vidner om byens mange år på bagen.

Det kan især anbefales at slå et smut forbi den enorme markedsplads, som ligger nogle skridt fra gågaderne. Her stjæler den næsten katedrallignende kirke, Ludgerikirche, det meste af opmærksomheden, men faktisk er hele pladsen flankeret af fine gamle huse.

Norddeich

Hvert år bliver der afholdt dragefestival på stranden ved Norddeich

Fakta om Norden

Indbyggere: 25.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 430 km 
Togstation: Nej

Oplev:  #Historisk bykerne, #Strand, #Drager

Mere om Norden

Ludgerikicrhe

Kirken i Norden

Ludgerikirken er et besøg værd

Den 80 meter lange Ludgerikirche bliver ofte omtalt som den østfrisiske katedral, og det er et virkelig stort og imponerende – og lidt særpræget – kirkebyggeri. Kirken er opført i 1200-tallet som et romansk kirkebyggeri. Sidenhen er kirken udvidet med en enorm treskibet gotisk tilbygning, som næsten virker for stor i forhold til den oprindelige bygning. I hvert fald er der en bemærkelsesværdig forskel i dimensionerne på de to dele af kirken.

Som det er traditionen i Ostfriesland, er kirkens klokketårn fra 1300-tallet opført for sig og står på markedspladsen ved siden af kirken.

 

Markedspladsen

Markedspladsen i Norden

Fine huse på den enorme markedsplads

Byens enorme markedsplads ser ud som om, den er bygget til at matche en meget større by end Norden med sine 25.000 indbyggere. Derfor kan den næsten virke en smule tom, hvis man ikke kommer på en markedsdag.

Det ændrer dog ikke på, at markedspladsen er både smuk og harmonisk, hvis man kan se bort fra busholdepladsen i den ene ende.

Mens den nordlige del af pladsen er besat af den store Ludgerikirche med sin tilhørende kirkegård, er resten af pladsen flankeret af flotte, historiske bygninger. For eksempel de tre sammenhængende renæssance-gavlhuse med tilnavnet ”Dree Süsters” og et stort barokpalæ, der i dag huser en menonitterkirke.

 

Norddeich

Norddeich

Mød havet ved Norddeich

Den nordligste bydel i Norden hedder Norddeich og var tidligere en selvstændig landsby med navnet Lintelermarsch. Bydelen rimer i dag først og fremmest på turisme. Der er masser af restauranter hele vejen op ad Norddeicher Strasse, som ender ved kysten.

Her breder en lang, bred sandstrand sig med tilhørende promenade, legepladser og strandstole. I Kristi Himmelfartsferien indtager hundredvis af oppustelige drager hvert år stranden og tilfører stranden et ekstra strejf af liv og glade dage.

Vil du opleve de østfrisiske øer, så sejler der færger til både Norderney og Juist fra havnen, som ligger øst for badestranden.

 

Møller

Af de 14 oprindelige historiske møller, står der stadig tre tilbage i Norden. Det drejer sig om Deichmühle, Frisiamühle og Westgaster Mühle. Alle møller er åbne for besøgende og byder på forskellige udstillinger.

 

Museer

Regner det – eller er du bare interesseret i te, hvalskeletter eller gamle biler og legetøj, så er der tre museer, du kan besøge:

Ostfriesland

Ostfiresland

Ostfiresland er et spændende ferieområde

Hele den østfrisiske halvø er en populær feriedestination med hyggelige landsbyer, åbne vidder, møller og havet lige bag digerne. Læs mere om Ostfriesland.

 

Bad Zwischenahn

Kurparken er et naturligt omdrejningspunkt i Bad Zwischenahn.

Populær kurby 90 kilometer øst for Greetsiel. Læs mere om Bad Zwischenahn.


Emden

Emden

Fyrskibet Deutsche Bucht i Emden

Ostfrieslands største by ligger godt 25 kilometer fra Norden. Her kan du blandt andet gå en tur på det velbevarede voldanlæg, som omgiver byen. Læs mere om Emden.

 

Greetsiel

Greetsiel

Kutterhavnen er det naturlige omdrejningspunkt i Greetsiel.

Den lille idylliske fiskerby Greetsiel ligger 15 kilometer fra Norden og er vel nok den mest populære by i Ostfriesland. Læs mere om Greetsiel.


Leer

Leer

Brosten og krogede gyder præger den gamle bydel i Leer

Denne velbevarede by ligger 50 kilometer sydpå og byder på mange historiske huse i centrum. Læs mere om Leer.

 

Oldenburg

Slottet i Oldenburg

Slottet i Oldenburg

Små 90 kilometer sydøstpå ligger Oldenburg, der blandt andet var på danske hænder i over 100 år. Den danske kongefamilie nedstammer i øvrigt fra det gamle grevskab Oldenburg. Læs mere.

 

Nederlandene (Holland)

Appingedam i Nederlandene

Besøg Nederlandene!

Når du holder ferie i Ostfriesland, så er det oplagt at smutte en tur til nabolandet Nederlandene. Skal du bare nyde et kort besøg, så sæt kursen mod Appingedam, der ligger cirka 110 kilometer fra Norden. Byen er et lille stykke ”klassisk Holland” med hyggelige kanaler og velbevarede gavlhuse.

Spisesteder

Der findes en del spisesteder i centrum af Norden. Dertil kommer et væld af muligheder ved stranden og hovedgaden i Norddeich. Få et overblik hos Tripadvisor.

Overnatning

Norddeich er et populært feriested, så her er mange overnatningsmuligheder. Start eventuelt din søgning på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnb.

Rabat hos Happy Days

Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.

Billeder fra Norden

Kort over Norden

Byer i nærheden

Bad Zwischenahn

Frodigt parklandskab ved Zwischenahner Meer

Emden

Østfrisisk hovedby med velbevaret voldanlæg

Greetsiel

Idyllisk fiskerby i Ostfriesland

Leer

Historisk by tæt ved grænsen til Nederlandene

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Holsteinische Schweiz

Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Ostfriesland

Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Holstentor i Lübeck

Ruten for teglstensgotik

Gotiske mesterværker langs Østersøen

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Bad Pyrmont

Kurbyer

Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Oplev Tyskland