Nieblum

Postkortidyl med stokroser, toppede brosten og velholdte kaptajnshuse

Nieblum betyder egentlig ”den nye by”. Men når du slentrer omkring i de snoede brostensbelagte gader og stræder er der ærlig talt mere ”Den Gamle By” over stedet.

Roser smyger sig op langs gavlen på de fuldmurede, frisiske gårdhuse, som står smukt vedligeholdt med dekorative døre og fremstående frontkviste under et tykt, valmet stråtag.

Kaptajner ved muffen

Mange af husene er opført af kaptajner i slutningen af 1600-tallet og i løbet af 1700-tallet. Her bragte de søstærke feringer store rigdomme hjem til øen efter de mange hvaltogter, den danske krone sendte dem ud på.

En del af velstanden blev omsat til de mange smukke frisergårde, som den dag i dag præger bybilledet i Nieblum – og resten af øen for den sags skyld.

Samtidig er den karakteristiske frisiske byggestil blevet ført helt frem til nutiden, så også nyere huse i landsbyen er opført efter den klassiske model med røde mursten og stråtag. Det bidrager til, at hele Nieblum fremstår som én stor, harmonisk seværdighed.

Delevenlige oplevelser

Nieblum har kun godt 500 indbyggere, men i turistsæsonen (som er lang på Föhr) bliver gader, isbarer og spisesteder besøgt af mange flere mennesker. Det samme gælder den mægtige kirke med de karakteristiske ”talende gravsten”, som udførligt beskriver afdødes liv.

Forvent derfor ikke at have landsbyidyllen for dig selv. Men der sker jo heller ikke noget ved at dele, når der nu er så meget godt at dele ud af. Og skulle trængslen blive for stor, så kan du søge fred ved den lille sø, der ligger i den sydlige ende af landsbyen, eller på stranden, som kun ligger nogle få hundrede meter derfra.

Nieblum

Hvalfangst sikrede stor velstand på øen i 1700-tallet. Det kan ses på bygningerne – eksempelvis i Nieblum.

Fakta om Nieblum

Indbyggere: 600
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 70 km
Færge fra Dagebüll

Oplev: #Kaptajnshuse, #Historisk bykerne

Mere om Nieblum

St. Johannis

St. Johannis i Nieblum

Den store kirke i Nieblum

Landsbykirken i Nieblum er så stor, at den har fået kaldenavnet Frieserdom. Den massive bygning er opført i 1100-tallet, og det stemningsfulde kirkerum byder på mange fine historiske levn.

På den omkringliggende kirkegård står der 85 af de såkaldte ”talende gravsten”, som er typiske for de frisiske øer. Gravstenene er forsynet med en lang tekst samt motiver, som beskriver den afdødes liv.

St. Johannis skal efter sigende være opført af den samme bygmester, som står bag kirkerne i Keitum på øen Sylt, kirken på øen Pellworm og kirken i Tating på halvøen Eiderstedt. De fire kirker ligger på en lige linje med cirka 17,6 kilometer imellem sig.

 

Stranden

Stranden i Nieblum

Stranden er lige i nærheden

En kilometers penge fra Nieblum ligger en flere kilometer lang sandstrand. Den er godt dækket til med hundredvis af de typiske tyske strandkurve, som enhver tysk strand med respekt for sig selv har stående. Dertil kommer en række isboder og caféer, som kan forsøde strandturen.

Vær opmærksom på, at strandene er delt op i forskellige zoner. Nogle steder er for familier, andre for rygere og enkelte steder hunde. Dertil kommer de såkaldte FKK-strande, som er for nudister. (FKK står for Freie Körper Kultur). Det er en god idé at orientere sig på forhånd, hvis du vil undgå overraskelser!

Som badende skal man også være meget opmærksom på tidevandet omkring Föhr. To gange i døgnet er der højvande (Flod), og to gange er der lavvande (Ebbe). Du kan altid tjekke det aktuelle forhold mellem høj- og lavvande på øens Föhrs hjemmeside.

 

Vadehavet – et levende stykke verdensarv

Vadehavet

Oplev Vadehavet

På Föhr kommer du helt tæt på Vadehavet. Det særprægede hav strækker sig 500 kilometer fra Blåvandshuk i Danmark via den tyske vestkyst til Den Helder i Nederlandene. Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder, og det er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv -blandt andet på grund af det omfattende dyreliv, som nyder godt at de dramatiske ændringer i vandstanden.

Det er en fascinerende oplevelse at følge havets døgnrytme og se, hvordan havet i løbet af dagen ændrer sig fra et normalt hav til et stort område med blottet havbund. Og når havbunden ligger blotlagt må du ikke snyde dig selv for at begive dig ud på det riflede underlag, hvor det syder og bobler af liv under fødderne på dig.

Kunst der Westküste i Alkersum

Kunstmuseet på Föhr

Kunstmuseet på Föhr

Er du vild med kunst – og især den kystvendte del af slagsen – så bør du besøge museet
”Kunst der Westküste” i byen Alkersum nogle få kilometer fra Wyk.

Museet er bygget op omkring den gamle gæstgivergård ”Grethjens Gasthof”, som
tidligere dannede ramme om lokale kunstnere samt danske og tyske kunstnere, når de
besøgte øen.

Museet sætter med skiftende særudstillinger fokus på både samtidskunst og kunst fra det 19.
og 20. århundrede, som beskæftiger sig med havet og kysten som motiv. Der er en del værker
af kendte danske kunstnere som Anna og Michael Ancher og P.S. Krøyer i den store samling.

Kunst der Westküste er grundlagt i 2009 af den svensk-tyske virksomhedsejer Frederik Paulsen, hvis familie stammer fra Föhr. Paulsen er ejer af medicinalvirksomheden Ferring. Virksomheden er i øvrigt
opkaldt efter den frisiske dialekt, fering, som bliver talt på øen.

 

Oldsum

Oldsum

Oplev Oldsum

Denne langstrakte landsby i øens nordvestlige ende består sådan set af de tre
sammenhængende landsbyer Oldsum, Klintum og Toftum. Der er mange velholdte gårde i
landsbyerne, som vidner om en rig fortid, hvor mange hvalfangere drog ud fra Oldsum.
Kig også forbi den velholdte mølle, der ligger i udkanten af Oldsum.

 

Süderende

Süderende

Endnu en hyggelig landsby på Föhr

Denne lille landsby i den vestlige ende af Föhr ligger tæt på St. Laurantii-kirken og byder på
fine, velholdte huse i landlige omgivelser.

 

Oevenum

En anden idyllisk landsby er Oevenum lidt nord for Wyk. Landsbyen er præget af en række
småveje, som zigzagger sig op og ned langs hovedvejen, og som er flankeret af maleriske
gårdhuse.

Landsbyen er i øvrigt hjemsted for det berømte ungdomsbrandkorps Jugendfeurwehr, som
efter sigende skulle være verdens ældste af sin slags.

 

Wyk

Wyk

Øens hovedby er et besøg værd

Hovedbyen Wyk ligger i den østlige ende af Föhr og kan med et indbyggertal på 4500 prale af at huse over halvdelen af øens faste beboere. Om sommeren bliver indbyggertallet dog mangedoblet, når horder af havhungrende tyskere ankommer.

Byen har en flere kilometer lang strandpromenade, der strækker sig fra havnen via fyrtårnet til den historiske kurpark. Her ligger der mange spisesteder. Det samme gør sig gældende i de hyggelige gågader, som folder sig ud parallelt med promenaden. Læs mere om Wyk.

Spisesteder

Trods sin beskedne størrelse er der mange muligheder for at blive mæt i Nieblum. Start jagten hos Tripadvisor.

Overnatning

Der er også lidt forskellige muligheder, hvis du vil overnatte i Nieblum. Er alt optaget i byen, kan du søge mod øens hovedby, Wyk, som blot ligger en håndfuld kilometer derfra.

Rabat hos Happy Days

Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.

Færge

Førge til Föhr

Færgen sejler fra Dagebüll

Der går færger til Wyk fra Dagebüll på fastlandet. Se sejlplaner på Wyker Dampfschiffs-
Reedereis hjemmeside.

Vil du kombinere et besøg på Föhr med et besøg på naboøen Amrum, så kan det også lade sig
gøre. Flere færger fortsætter nemlig videre til Amrum, når de er ankommet til Föhr.
Derudover er der mulighed for at tage en guidet gåtur mellem de to øer, når der er lavvande. Læs mere her (på tysk).

 

Bus

Hvis du ikke har egen bil med til Föhr, så kan du tage bussen rundt på den sydlige del af øen. Se køreplanen her.

 

Cykel

Föhr er et oplagt sted at begive sig ud på et cykeleventyr. Øen er stort set flad som en
pandekage (højeste punkt er 13 meter), og der er er gode cykelforhold i form af cykelstier og
markerede ruter. Der findes i alt fem forskellige markerede cykelruter på øen, men øen er
samtidig ikke større, end at du bare kan cykle lidt rundt på må og få uden at fare fuldstændig
vild.

Billeder fra Nieblum

Kort over Nieblum

Byer i nærheden

Friedrichstadt

Hollandsk idyl i Schleswig

Föhr

Grøn vadehavsø med masser af historiske huse

Husum

Hyggelig havneby med et hav af krokus

Wyk

Charmerende ø-hovedstad på Föhr

(Annonce)

Föhr

Grøn vadehavsø med masser af historiske huse

Holsteinische Schweiz

Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Ostfriesland

Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Rom i Flensburg

Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tur langs jerntæppet

Tysklands historie

Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie

Oplev Tyskland