Leipzig

Østtysk messeby med store pladser, overdækkede arkader og markant DDR-fortid. 

Med sine godt 600.000 indbyggere er Leipzig den største by i delstaten Sachsen. Og der er rigtig meget, der er stort i byen. Banegården er Europas største, og den enorme Augustusplatz vidner om, at byen har haft en central betydning i århundreder. 

I dag er byen især kendt som en rigtig messe-by med mange årlige begivenheder. Blandt andet den store bogmesse “Leipziger Buchmesse“.

Samtidig er byens centrum dog ikke større, end at man sagtens kan gå rundt til de fleste seværdigheder. Et godt sted at starte er markedspladsen med det smukke renæssancerådhus, der i dag er omdannet til museum. Kig også forbi det “nye” rådhus fra starten af 1900-tallet, der er opført i historisk stil.

DDR-stemning

Leipzigs fortid som en af DDR’s største byer er også stadig synlig i bybilledet i dag. For eksempel er den store plads Augustusplatz et godt eksempel på østtysk 1960er-betonbyggeri, når det er bedst (eller værst). Og i udkanten af den gamle by kan man besøge det tidligere Stasi-hovedkvarter.

Samtidig var det også i Leipzig, de berømte mandagsdemonstrationer mod det østtyske styre tog fart i 1989 og markerede startskuddet til den tyske genforening.

Uanset om man besøger byen med messe-ærinder eller bare som del af en ferie, så er her masser at gå på opdagelse i – og historien er til at tage at føle på.

Augustusplatz i Leipzig

Augustusplatz byder på en lang række mere eller mindre vellykkede byggerier fra DDR-tiden. Blandt andet koncerthuset Gewandhaus fra 1981.

Fakta om Leipzig

Indbyggere: 630.000
Delstat: Sachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 560 km 
Togstation: Ja

Oplev:  #Messeby, #Historisk bykerne, #DDR

Mere om Leipzig

Augustusplatz

Augustusplatz

Indtryksfuld plads i centrum

Når man står på Augustusplatz, kan man for en stund føle sig puttet ind i en kommunistisk tidslomme. Pladsen blev sønderbombet i 2. Verdenskrig, og det gav plads til en række mere eller mindre vellykkede betonbyggerier fra 1960erne (og en midlertidig navneforandring til  Karl Marx Platz). Kig op i det 142 meter høje “City-Hochhaus” for at få det fulde overblik over pladsen og resten af byen.

Samtidig buldrer en lind strøm af sporvogne henover pladsen fra flere retninger og giver det hele et ekstra østeuropæisk tvist.

Og hvad krigens bomber ikke fik fjernet, fjernede bystyret på egen hånd. I 1968 fik byens universitet og tilhørende kirke en gang dynamit for at give plads til et nyt byggeri i bedste 70er-stil.

I de seneste år har universitetskomplekset undergået en rekonstruktion og fremstår  i dag i en lettere futuristisk version. Alle kan kigge ind i universitetsbygningerne og den tilhørende kirke. 

 

Stasi-hovedkvarteret

Stasi-hovedkvarteret i Leipzig

Bliv klogere på et mørkt kapitel i historien på Stasi-museet

I 40 år holdt den østtyske efterretningstjeneste Stasi til i denne runde bygning med kælenavnet “Runde Ecke” (det runde hjørne).

I dag er der indrettet museum i bygningen, hvor man kan blive klogere på efterretningstjenestens arbejdsmetoder – som for eksempel aflytning, forfalskning af dokumenter og så videre.

Man kan også opleve en fængselscelle og få viden om de forskellige henrettelser, der fandt sted i Leipzig, da byen var en del af DDR og havde status som landets officielle henrettelsesby.

 

Nicolajkirken

En af byens ældste kirker fra midten af 1100-tallet. I 1989 blev kirken centrum for de fredelige mandagsdemonstrationer mod det østtyske styre, som kulminerede med op imod 70.000 fremmødte. 

Mandagsdemonstrationerne regnes som startskuddet for den proces, der endte med murens fald.

 

I Bachs fodspor

Johann Sebastian Bach i Leipzig

Johann Sebastian Bach

Den kendte tyske komponist, Johann Sebastian Bach har en særlig plads i byens historie. Han var i en årrække direktør for byens musikalske tiltag, og han var organist i både St. Thomas og Nicolai-kirke.

I dag kan Bach også nydes i chokolade- og likørform i byens souvenirbutikker.

Arkader

Arkader i Leipzig

Der er masser af overdækkede arkader i Leipzig

Leipzigs lange historie som handelsby kommer særligt til udtryk i byens mange overdækkede passager og arkader.

Leipzig var en af de første byer til at indføre disse butiksgader med tag på, og flere af dem er elegante levn fra fortiden. Den meste berømte arkade er “Mädler-Passage” med den lige så berømte kælderbeværtning “Auerbach”, hvor blandt andet Goethe skulle have nydt en øl eller to.

Bautzen

Bautzen

Bautzen byder på en smuk gammel bydel

Bautzen, 165 kilometer øst for Leipzig, ligger smukt på en bakketop oven over floden Spree. Byens middelalderskyline er præget af en række forsvars- og kirketårne. Læs mere om Bautzen.

 

Dresden

Dresden

Dresden er et besøg værd

120 kilometer øst for Leipzig ligger Dresden. Byen blev slemt beskadiget i slutningen af 2. Verdenskrig, men mange af de monumentale byggerier i midtbyen er genopbygget. Blandt andet slottet Zwinger, der regnes for et af hovedværkerne i tysk barok. Læs mere om Dresden.

 

Lutherstadt Eisleben

Lutherstadt Eisleben

Martin Luther blev født i Eisleben. Her døde han også.

77 kilometer vestpå ligger byen Eisleben – der har fået tilnavnet Lutherstadt. For det var her, den berømte præst og reformator, Martin Luther blev født (og døde). Læs mere om Lutherstadt Eisleben.

 

Naumburg

Naumburg

Domkirkens fire spir er synlige over det meste af byen.

55 kilometer vest for Leipzig ligger Naumburg. Byen er især kendt for sin imponerende katedral, der blev påbegyndt i 1028. Læs mere om Naumburg.

 

Quedlinburg

Quedlinburg

Quedlinburg er bindingsværk for alle pengene

Quedlinburg er et oplagt stop på vej til Leipzig. Byen ligger i udkanten af Harzen og byder på over 1000 velbevarede bindingsværkshuse foruden en imponerende borg og kirke, der troner over byen. Læs mere om Quedlinburg.

 

Saale-Unstrut

En ferie i Tyskland kunne gå til vindistriktet Saale-Unstrut

Freyburg er omdrejningspunktet i vindistrtiktet Saale-Unstrut.

55 kilometer vest for Leipzig ligger vinområdet Saale-Unstrut, der er et af de nordligst beliggende vinområder i Europa. Det er også et fint ferieområde. Læs mere om Saale-Unstrut.

Spisesteder i Leipzig

Leipzig er en storby med over en halv million indbyggere. Læg dertil tusindvis af besøgende til byens mange messer og konferencer, og du har et godt grundlag for at drive restaurant. Få et overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning i Leipzig

Byen bugner af overnatningsmuligheder i alle prisklasser.

Start eventuelt din søgning på bookingportaler som booking.com, AirBnB eller Momondo.

Rabat hos Happy Days

Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.

Billeder fra Leipzig

Kort over Leipzig

Byer i nærheden

Bautzen

Bautzen

Historisk by med tårnhøje serværdigheder

Zwinger i Dresden

Dresden

Barokke vartegn i en af Tysklands mest besøgte byer

Freyburg

Hyggelig vinby i Saale-Unstrut

Naumburg

Vin og verdensarv i domkirkebyen Naumburg

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Saale-Unstrut

Smukke dale og floder med hyggelige byer og masser af vinmarker.

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

(Annonce)

Bad Pyrmont

Kurbyer

Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.

Over grænsen

Gå med over en række spektakulære grænseovergange

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Oplev Tyskland