Itzehoe
Adelig frøkenby i det sydlige Holsten
Itzehoe kan ved første øjekast godt virke en anelse rodet og uinteressant set med turistøjne. Men hvis du tager en runde i den gamle bydel, så dukker der alligevel flere fine bygninger og gadeforløb frem, som kan rokke lidt ved førstehåndsindtrykket.
Centrum består faktisk af to bydele, nemlig altstadt og neustadt.
Neustadt er opført på det område, hvor der i 1000-tallet lå en borg, og hvor der nu ligger en samling restaurerede industribygninger.
Altstadt er opstået omkring det gamle cistercienserkloster, der blev opført i byen i 1200-tallet, og som i dag huser ugifte kvinder – typisk af adelig herkomst.

Slemme svenskere
To gange i løbet af 1600-tallet angreb og raserede svenskerne byen. Anden gang – i 1657 – gik det så voldsomt for sig, at kun 10 huse stod tilbage, da svenskerne drog videre.
Svenskernes ødelæggelser gav dog plads til nye huse i centrum, og især omkring Alte Markt står der flere velbevarede huse. Eksempelvis byens gamle rådhus fra 1697.
Dertil kommer det fine klosterkompleks, som rummer adskillige velbevarede bygninger, selvom det meste af det originale 1200-talskloster i dag er gået tabt.
(Annonce)

På byens gamle torv står en række velbevarede historiske huse
Fakta om Itzehoe
Indbyggere: 32.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 120 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kloster, #Historisk bykerne
Mere om Itzehoe

På byens gamle torv står en række velbevarede historiske huse
Fakta om Itzehoe
Indbyggere: 32.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 120 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kloster, #Historisk bykerne
Adeliges kloster

Der er hyggeligt omkring klosteret
I altstadt ligger et stort klosterkompleks, som stadig er aktivt den dag i dag. Selvom der ikke meget andet end en klostergang tilbage fra det originale klosterbyggeri, er der mange fine og fredede bygninger i komplekset, som fordeler sig omkring en sø bag 1700-talskirken Laurentii.
Siden reformationen har klosteret fungeret som et slags kollegie, hvor ugifte kvinder af adelig herkomst kan bo. Sådan fungerer klosteret stadig den dag i dag.
Prinzesshof

Prinzesshof i Itzehoe
Få hundrede meter fra klosterkomplekset står den fine 1500-talsbygning Prinzesshof. Bygningen hører historisk til klosteret og har i perioder været beboet af prinsesser, som samtidig har fungeret som abbedisser på klosteret. I dag er bygningen omdannet til museum.
Laurentii-kirken

Kirken i Itzehoe
Ved siden af klosteret ligger 1700-talskirken Laurentii, som blandt andet kan fremvise et overdådigt barokalter. Medlemmer af den betydningsfulde Rantzau-slægt ligger begravet i kirken.
Alte Markt

Hyggelige huse på markedspladsen
Den centrale plads i Neustadt er flankeret af flere velbevarede historiske huse. Det mest iøjnefaldende er byens gamle rådhus, som er opført i 1697.
Borgpladsen

Fra borg til industri til boliger
Selvom der ikke er nogen rester tilbage af byens gamle borg, så kan det alligevel anbefales at gå ned ad gaden Burg. I den gamle borggård ligger der nemlig en række gamle industribygninger, som er blevet smukt istandsat og bidrager til et hyggeligt gårdmiljø.
Glückstadt
Kun 20 kilometer sydpå ligger Glückstadt. Byen blev grundlagt af Christian 4. og byder på mange fine renæssancebygninger. Læs mere om Glückstadt.
Hamburg
Tysklands andenstørste by behøver næppe nogen videre introduktion. Hamburg ligger 60 kilometer sydpå og byder på masser af oplevelser. Læs mere om Hamburg.
Meldorf
45 kilometer nord for på ligger Meldorf, der er Dithmarschens ældste by. Læs mere om Meldorf.
Rendsburg
50 kilometer nordpå ligger Rendsburg, der er kendt for den elegante højbro, der går over Kielerkanalen. Selve byen er også et besøg værd. Læs mere om Rendsburg.
Stade
Denne velbevarede tidligere hansestad ligger 50 kilometer syd for Itzehoe – på den anden side af floden Elben. (En lille bilfærge pendulerer frem og tilbage mellem Glückstadt og Wischhafen). Læs mere om Stade.
Tönning
70 kilometer nord for Itzehoe ligger den historiske havneby Tönning med velbevarede huse og ægte, maritim stemning. Læs mere om Tönning.
Spisesteder
Der findes forskellige muligheder for at blive mæt, hvis sulten melder sig i Itzehoe. Vi kan anbefale den italienske restaurant Ristorante Classico, som ligger i kælderlokalerne i det smukke palæ, Prinzesshof. Ellers kan du få et overblik hos Tripadvisor.
Overnatning
Itzehoe er ikke den by i Tyskland, der har flest overnatningsmuligheder, men der findes alligevel nogle muligheder. Søg evt. på bookingportaler som Booking, AirBnb eller Momondo for at få overblikket.
Rabat hos Happy Days
Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.
(Annonce)

Billeder fra Itzehoe









(Annonce)
Kort over Itzehoe
Byer i nærheden

Glückstadt
Kongeligt dansk aftryk ved Elben

Hamburg
Oplev den nordtyske metropol

Meldorf
Ditmarskens historiske hovedstad

Rendsburg
Historisk militærby ved Kielerkanalen
(Annonce)

Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Holsteinische Schweiz
Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
(Annonce)

Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)

Rom i Flensburg
Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie