Helmstedt
Historisk by ved den gamle øst-vest-tyske grænseovergang
Der er stille og roligt i Helmstedt. På den billedskønne markedsplads trisser folk omkring i efterårssolen og småhandler og småsnakker. Vandet klukker dovent i fontænen midt på pladsen.
Forsvinder du ned i en af de de små, hyggelige sidegader omkring markedspladsen, har du hurtigt rækkerne af historiske huse næsten helt for sig selv.
Nogle få kilometer fra bykernen er tempoet anderledes højt. Her suser bilerne forbi på motorvejen i høj fart – som man jo gør på tyske motorveje. Men sådan var det ikke mellem 1945 og 1990.
Dengang måtte alle køretøjerne gøre et tvunget og ofte langt stop lige i nærheden af afkørsel 63 ved Helmstedt. For her lå Marienborn – efterkrigstidens største grænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland.
Museum ved afkørslen
I dag er det store område ved den tidligere overgang omdannet til en slags friluftsmuseum. Her kan du vandre omkring mellem de mange tidligere grænsebygninger og få et interessant og lettere foruroligende indblik i den ofte meget omfattende grænsekontrol – især fra østtysk side.
Du kan enten besøge området direkte via en afkørsel fra motorvejen, eller du kan køre dertil fra Helmstedt. Vil du dykke endnu dybere ned i den gamle grænseovergang og de medfølgende historier, så kan du med fordel besøge Zonengrenzmuseum i Helmstedt.
Uanset om du er til nyere tysk grænsehistorie eller ej, så er Helmstedts historiske bykerne helt sikkert et pausestop og en byvandring værd, hvis du er på ferie på disse kanter.
(Annonce)
Fakta om Helmstedt
Indbyggere: 26.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 395 km
Togstation: Ja
Oplev: #Historisk bykerne, #Øst-vest-grænse
Mere om Helmstedt
Fakta om Helmstedt
Indbyggere: 26.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 395 km
Togstation: Ja
Oplev: #Historisk bykerne, #Øst-vest-grænse
Gedenkstätte Deutsche Teilung Marienborn
Den gamle grænseovergang ved Marienborn lige uden for Helmstedt står i dag som et levende minde om en ikke alt for fjern fortid. Grænseovergangen blev opført i 1945 for at holde skarp kontrol med, hvem der krydsede grænsen.
I dag man du frit bevæge dig rundt ved grænseovergangen og se nærmere på nogle af de originale grænsebygninger – både udefra og indefra. Derudover er der rigeligt med informationsmateriale på stedet. Læs mere om den gamle grænseovergang.
På opdagelse i Helmstedt
Helmstedt byder på en lille, hyggelig bymidte med mange velbevarede bygninger. Derfor er det en fin og gratis oplevelse i sig selv at slentre omkring i smågader som Papenberg, Holzberg og Kybitzstrasse og kigge på de gamle huse.
Markedspladsen
Et oplagt udgangspunkt for en tur i Helmstedt er den harmoniske markedsplads midt i byen. Her ligger blandt andet byens ældste beboelseshus fra slutningen af 1400-tallet (i nummer 7) samt det markante nygotiske rådhus fra starten af 1900-tallet.
Museer
I centrum af Helmstedt ligger Zonengrenzmuseum, som igennem ord, personer og historiske genstande fortæller historien om den tidligere tyske grænse mellem Øst- og Vesttyskland, som var i funktion fra 1945 til 1990.
Du kan også besøge universitetsmuséet, som ligger i kælderen under den smukke renæssancebygning – og tidligere universitetsbygning – som i dag fungerer som koncert- og foredragssted. Begge muséer er gratis.
Harzen
Det smukke Harzen byder på skovklædte bakker, smukke dale og historiske byer – og ligger kun 50 kilometer syd for Helmstedt. Læs mere om Harzen.
Braunschweig
Denne historiske hovedstadsby ligger 45 kilometer vestpå. Læs mere om Braunschweig.
Celle
85 kilometer nordvestpå ligger byen Celle. Her ligger over 400 restaurerede bindingsværkshus side om side i den charmerende gamle bydel. Læs mere om Celle.
Gifhorn
55 kilometer nordpå ligger møllebyen Gifhorn. Her kan du blandt andet opleve 13 historiske møller i originalstørrelse på byens møllemuseum. Læs mere om Gifhorn.
Hannover
Hannover ligger 100 kilometer vestpå. Læs mere om Hannover.
Königslutter am Elm
15 kilometer vestpå ligger den grønne by Königslutter am Elm, der især er berømt for sin velbevarede domkirke. Læs mere om Königslutter am Elm.
Osterwieck
45 kilometer sydpå ligger Osterwieck, der byder på over 400 historiske bindingsværkshuse i den velbevarede bymidte. Læs mere om Osterwieck.
Spisesteder
Der ligger en del caféer og restauranter i Helmstedt. Se mere hos Tripadvisor.
Overnatning
Du kan finde overnatning på hotel- og ferielejligheds-søgesider som Booking.com, Expedia, AirBnb eller Trivago. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.
Rabat hos Happy Days
Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.
(Annonce)
Billeder fra Helmstedt
(Annonce)
Kort over Helmstedt
Byer i nærheden
Braunschweig
Historisk hovedstad med prægtige pladser
Celle
Studier i bindingsværk
Königslutter am Elm
Kejserby med kalk og øl
Quedlinburg
Et af de absolutte højdepunkter ved en ferie i Harzen.
(Annonce)
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Saale-Unstrut
Smukke dale og floder med hyggelige byer og masser af vinmarker.
Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab
(Annonce)
Over grænsen
Gå med over en række spektakulære grænseovergange
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie