Helmarshausen

En spadseretur gennem gode gamle dage

Det er en varm juliaften. Klokken er 21, og temperaturen er først nu under 25 grader. På en bænk foran rådhuset i Helmarshausen sidder to ældre herrer og småsnakker. De kigger nysgerrigt og længe, imens jeg forsvinder ned ad Schmiedegasse.

Videre til Steinstrasse – en af to lange gader i Helmarshausen. Gamle bindingsværksgårde støtter sig op ad hinanden. Nogle er med friske farver i det ornamenterede træværk og havefigurer i græsset. Andre har træplader i vinduerne og afskallet maling på bjælkerne. Tilsammen udgør de en stemningsmættet kulisse.

Gadelysene bliver tændt. En kat mjaver. Lidt henne ad vejen kommer byens beværtning. Bestiklyde og dæmpet latter. For enden et buskklædt tårn i en baggård.

Tilbage ved rådhuset er de nu tre herrer. Alle kigger op, da jeg går forbi. Jeg nikker til dem. Tak for kigget. Sikke en stemningsfuld by, I har.

Verdensberømt bog

Helmarshausen er et fornemt indblik i verden af i går på Weser-egnen. Byens få gader er spækket med smukke historiske huse, og stedet emmer af gode gamle dage.

Og i de dér gode gamle dage var der faktisk en helt anden ståhej omkring Helmarshausen. Her var byen hjemsted for et benediktinerkloster, hvis skriveskole og guldsmedearbejde var noget nær verdensberømt.

Klosterets kreative hoveder fremstillede i 1100-tallet masser af fine bogværker. Blandt andet Heinrich der Löwes ikoniske evangelium. 800 år senere blev bogen solgt som verdens dyreste. Man kan se en kopi på byens gamle rådhus.

I dag er klostervirksomheden borte. Eneste tilbageværende butik i byen er en frisørsalon. Et turistbureau er her ikke. Men hvad gør det? Det er jo også skønt bare at hvile i sig selv og vise sig frem til dem, som tilfældigvis måtte komme forbi…

Helmarshausen

Helmarshausen byder på ro og autencitet

Fakta om Helmarshausen

Indbyggere: 1.500
Delstat: Hessen
Afstand fra Danmark (Padborg): 465 km
Togstation: Nej

Oplev: #Borgruin, #Bindingsværk

Mere om Helmarshausen

Rådhuset

Rådhuset i Helmarshausen

Rådhuset i Helmarshausen

Byens gamle rådhus er i dag indrettet til et lille bymuseum, hvor du kan lære meget mere om byens glorværdige fortid. Her kan du også se en kopi af det gamle evangelium, Evangeliar Heinrichs des Löwen, som i 1983 blev solgt for 32 millioner D-mark og dermed blev verdens dengang dyreste bog.

 

Klosteret

Klosteret i Helmarshausen

Resterne af de tidligere kloster

Der er kun få bygninger tilbage af det engang så berømte kloster i byen. Efter reformationen blev klosteret nedlagt, men nogle af bygningerne fik lov at leve videre til andre formål. I dag bliver de tilbageværende bygninger blandt andet brugt som børnehave.

 

Kirken

Kirken i Helmarshausen

Byens kirke har rødder tilbage til 900-tallet

Ved siden af de gamle klosterbygninger står byens kirke, som hvis ældste dele blev opført samtidig med klosteret i 900-tallet. Det meste af kirken er dog af nyere dato.

 

Vandretur til Bad Karlshafen

Bad Karlshafen

Det fine rådhus i barokbyen Bad Karlshafen.

Nabobyen Bad Karlshafen ligger kun 3-4 kilometer væk. Det er muligt at vandre mellem de to byer via en markeret vandreture. Turen går gennem skov og bakker og passerer blandt andet borgruinen Krukenburg og udsigtstårnet Hugenottenturm.

 

Krukenburg

Hævet over byen ligger borguinen Krukenburg fra 1220. Herfra er der en god udsigt over landskabet.

Bad Karlshafen

Bad Karlshafen

Det fine rådhus i barokbyen Bad Karlshafen.

Nabobyen Bad Karlshafen er oplagt at besøge. Byen oser af barok og er dermed en god kontrast til Helmarshausen. Læs mere om Bad Karlshafen.

 

Bad Pyrmont

Bad Pyrmont

Det gamle kurbad i Bad Pyrmont

55 kilometer nordpå ligger kurbyen Bad Pyrmont, der byder på luftige omgivelser og en dejlig palmehave. Læs mere om Bad Pyrmont.

 

Bevern

Bevern

Slottet er Beverns store seværdighed

45 kilometer nordpå ligger den lille by, Bevern med det store slot. Læs mere om Bevern.

 

Bodenwerder

Bodenwerder

Bodenwerder er et hyggeligt bekendtskab

Cirka 60 kilometer nordpå ligger den hyggelige bindingsværksby Bodenwerder, der er et godt udgangspunkt for oplevelser i Weserbergland. Læs mere om Bodenwerder.

 

Göttingen

Göttingen

Universitetsbyen Göttingen er fuld af liv

50 kilometer østpå ligger studiebyen Göttingen, der lokker med liv og glade dage i smukke, historiske rammer. Læs mere om Göttingen.

 

Hameln

Hameln

Rottefængerbyen lokker med mere end et eventyr

80 kilometer nordpå ligger Hameln. Byen er især kendt for eventyret om rottefængeren fra Hameln, men byder også på en næsten intakt bymidte med kønne bindingsværkshuse. Læs mere om Hameln.

 

Hannoversch Münden

Hann. Münden

Floden Weser har sit udspring i bindingsværksbyen Hann. Münden

Hyggelig by godt 40 kilometer sydpå, der ligger dér, hvor floderne Weser, Fulda og Werra mødes. Læs mere om Hannoversch Münden.

 

Holzminden

Holzminden

Markedspladsen i Holzminden er næsten sydlandsk

37 kilometer nordpå ligger den hyggelige by Holzminden, som er kendt som duftenes by. Læs mere om Holzminden.

 

Höxter

Höxter

Höxter bugner af bindingsværkshuse i weserrenæssancestil

25 kilometer nordpå langs Weser ligger Höxter, der kan fremvise utallige rigt udsmykkede bindingsværkshuse i den såkaldte Weser-renæssancestil. Derudover ligger det UNESCO-listede kloster Corvey nogle få kilometer fra byen. Læs mere om Höxter.

 

Lügde

Lügde

Lügde er en helstøbt arkitektonisk herlighed

50 kilometer nordpå ligger Lügde. Byen er omgivet af en delvist bevaret bymur og rummer over 300 bindingsværkshuse. Byen er også kendt for sin specielle påsketradition, hvor brændende halmballer bliver rullet ned ad en nærliggende bakke. Læs mere om Lügde.

Spisesteder

Der er kun et enkelt spisested i Helmarshausen. Til gengæld er der mange muligheder i nabobyen Bad Karlshafen. Se mere hos Tripadvisor.

Overnatning

Der er gode muligheder for at sove i Bad Karlshafen. Vi sov selv på det udmærkede familiehotel Hotel Fuhrhop. Søg evt. efter overnatningssteder på portaler som Booking.com, Airbnb eller Momondo.

Rabat hos Happy Days

Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.

Billeder fra Helmarshausen

Kort over Helmarshausen

Byer i nærheden

Bad Karlshafen

Barok kurby ved Weserfloden

Göttingen

Livlig studieby i historiske rammer

Hannoversch Münden

Hann. Münden

En sand overflod af velbevarede bindingsværkshuse

Höxter

Bindingsværks- og klosterby

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Mosel

Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer

Teutoburger Wald og Lippe

Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer

Weserbergland

Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Plönlein i Rothenburg ob der Tauber

Gode stop langs A7

Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Rom i Flensburg

Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tur langs jerntæppet

Tysklands historie

Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie

Oplev Tyskland