Glückstadt
Et kongeligt dansk aftryk ved Elben
Hvis du ser Glückstadt fra oven, træder byens stjerneformede planlægning tydeligt frem. Kong Christian den 4. havde nemlig de stjerneformede italienske renæssancebyer med befæstede volde og radialgader i tankerne, da han grundlagde byen i 1617.
Kongen forestillede sig også, at byen skulle konkurrere med Hamburg om at blive den vigtigste havneby i området.
Man fornærmer vist ikke nogen, hvis man konstaterer, at sådan kom det ikke helt til at gå…
Velbevaret bykerne
Det kan godt være, at Glückstadt aldrig kom i nærheden af at kunne matche Hamburg. Til gengæld kan byen i dag prale af et mere harmonisk centrum end storebror Hamburg længere nede ad Elben.
Og når man slentrer rundt i byen i dag, kan man stadig se tydeligt spor af Christian den 4.’s store planer for Glückstadt.
Er du vild med sild, så bør du også skrive dig et sommerbesøg bag øret. Hver sommer lægger byen nemlig havn til “Glückstädter Matjeswochen” – en kæmpe byfest, der strækker sig i flere uger.
Glückstadt er et hyggeligt bekendtskab, som snildt kan kombineres med en storbyferie i Hamburg eller som et oplagt frokoststop, hvis du er på vej videre til færgen, som krydser Elben lige ved byen.
Fakta om Glückstadt
Indbyggere: 11.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 140 km
Togstation: Nej
Oplev: #Kanaler, #Renæssanceby
Rundtur i Christian den 4.s renæssanceby
Den kompakte midtby rummer en del levn fra grundlæggelsen i 1617. Udover selve byens stjerneformede planlægning kan man stadig se en del huse fra dengang, Chrisian den 4. havde store planer for Glückstadt.
I byens absolutte centrum, Am Markt ligger rådhuset, der er opført i nederlandsk renæssancestil i 1643 og kirken Stadtkirche fra 1623.
Og i gaden Am Fleth kan du blandt andet se et gammelt bageri, det kongelige bogtrykkeri og palæet Brockdorff-Palais.
Havnefronten
Havnefronten i Glückstadt lokker med hyggelige huse, et grønt dige langs vandet, et par caféer og et stort, historisk pakhus. Hele husrækken i gaden Am Hafen er både fredet og billedskøn.
På den anden side af vandet ligger Rantzau-palæet, der oprindeligt tilhørte Grev Rantzau, men som senere blev omdannet til fængsel. Først for mænd og siden for kvinder. I dag er palæet ombygget til lejligheder.
Itzehoe
20 kilometer nord for Glückstadt ligger byen Itzehoe, hvor du blandt andet kan se et af Schleswig-Holsteins fire tilbageværende klostre. Læs mere om Itzehoe.
Meldorf
52 kilometer nord for Glückstadt ligger Meldorf, der er Dithmarschens ældste by. Læs mere om Meldorf.
Rendsburg
70 kilometer nordpå ligger Rendsburg, der er kendt for den elegante højbro, der går over Kielerkanalen. Selve byen er også et besøg værd. Læs mere om Rendsburg.
Stade
Denne velbevarede tidligere hansestad ligger 40 kilometer syd for Glückstadt – på den anden side af floden Elben. (En lille bilfærge pendulerer frem og tilbage mellem Glückstadt og Wischhafen). Læs mere om Stade.
Tönning
90 kilometer nord for Glückstadt ligger den historiske havneby Tönning med velbevarede huse og ægte, maritim stemning. Læs mere om Tönning.
Spisesteder
Der er en del caféer og restauranter i byen – især omkring byens centrale plads Am Markt og ved havnen.
Derudover går hele byen amok i sild hver juni, når der bliver afholdt “Glückstädter Matjeswochen”.
Få et overblik over restauranter her.
Overnatning
I forhold til byens beskedne størrelse er der en del overnatningssteder i Glückstadt. Start eventuelt din søgning på bookingportaler som airbnb, booking.com eller Momondo.
Rabat hos Happy Days
Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.
Billeder fra Glückstadt
Kort over Glückstadt
Byer i nærheden
(Annonce)
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Holsteinische Schweiz
Frodige skove med bakker og hundrevis af søer
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
(Annonce)
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Rom i Flensburg
Se og smag på byens stolte rom-historie
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie