Friedrichstadt
Et idyllisk hollandsk aftryk i Schleswig-Holstein
Friedrichstadt er på alle måder et højdepunkt i det flade frisiske marskland, og den lille kanalby er absolut et besøg værd, hvis du planlægger en ferie i det nordøstlige Tyskland.
På byens torv ligger en perlerække af takkede gavlhuse, som sender tankerne nogle hundrede kilometer sydvestpå til Holland. Og flere steder gennemskæres gaderne af kanaler præcis som det er tilfældet i mange hollandske byer.
Tilflugtssted for forfulgte holllændere
Friedrichstadts markante hollandske præg med gavlhuse og kanaler er ingen tilfældighed.
Byen blev nemlig grundlagt i 1621 som et tilflugtssted for religionsforfulgte hollændere, som dermed fik mulighed for at forlade hjemland for frit at kunne praktisere deres tro.
De hollandske tilflyttere tog den karakteristiske hollandske byggestil med gavlhuse og kanaler med sig, så byen i dag fremstår som et lillebitte stykke Holland midt i Tyskland.

Perfekt til en weekendtur
Friedrichstadt ligger kun små 75 kilometer fra de dansk-tyske grænseovergange ved Padborg og Tønder. Derfor er byen et oplagt udflugtsmål, hvis du er på udkig efter en endagsudflugt eller weekendtur i det nordtyske.
Vi har selv besøgt Friedrichstadt utallige gange, og det vil vi helt sikkert blive ved med. For det er virkelig stemningsfuldt at slentre omkring i den lille by, og det er som om, man får øje på nye små detaljer ved hvert besøg. For det er nemlig ikke kun torvets pragtrække af gavlhuse, der er værd at komme for.

Masser af kirker og spisesteder
Kønne og velholdte huse er således strøet gavmildt rundt i gaderne, og de mange kanaler giver hele byen en grøn og indbydende fremtoning. Dertil kommer flere forskellige interessante kirker, som repræsenterer de mange forskellige trosretninger i byen. Du kan blandt andet besøge mennonitterkirken, som huser den danske menighed i byen.
Sidst men ikke mindst så har erhvervslivet i Friedrichstadt også fundet ud af, at deres by er noget særligt. Det betyder, at her er masser af spisesteder, overnatningsmuligheder og specialbutikker at lade sig friste af.
(Annonce)
Mere om Friedrichstadt

Friedrichstadt minder med sine kanaler og gavlhuse mere om Holland end Tyskland.
Fakta om Friedrichstadt
Indbyggere: 2.500
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 70 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kanaler, #Historisk bykerne, #Gavlhuse
Markedspladsen

Gavlhuse på markedspladsen i Friedrichstadt
Det oplagte sted at starte et besøg i Friedrichstadt. Her ligger en perlerække af velbevarede gavlhuse opført i hollandsk stil. De fleste huse stammer fra starten af 1600-tallet og er i dag omdannet til spisesteder eller isbarer.
Kanalerne

Oplev kanalerne i Friedrichstadt
Endnu et hollandsk aftryk på Friedrichstadt. Hele den gamle bydel er omgivet af kanaler, og kanalen Mittelburggraben skærer byen over i to dele.
En gåtur langs kanalerne giver et godt indtryk af byen, men det er selvfølgelig også muligt at komme i vandet med kanalrundfart, kano, både og SUB.
Kirker

Der er mange kirker i den lille by
Friedrichstadt blev opført som et sted med religionsfrihed. Derfor er der ingen dominerende kirke på byens torv. I stedet er de forskellige trosretningers kirker fordelt rundt omkring i byen.
Kig for eksempel ind i de hollandsk inspirerede kirker Lutherische Kirche og Remonstrantisch-Reformierte Kirche og den katolske kirke St. Canutus. Gå også forbi byens tidligere synagoge i Am Binnenhafen, som i dag er omdannet til kulturhus.
Du kan også besøge mennonitterkirken i Am Mittelburgwall, som også benyttes af den danske menighed i byen.
Detaljer i bybilledet

Læg mærke til de små detaljer
Det kan varmt anbefales at forlade markedspladsen for en stund og gå på opdagelse i byens smalle gader, hvor de små byhuse putter sig. Læg mærke til de mange finurlige detaljer på døre og gavle.
Her er husene mere tro mod den nordtyske byggestil, men mange steder er bygningerne dekoreret med eksempelvis hollandske træsko for at gøre opmærksom på byens ophav.
Eckernförde
60 kilometer øst for Friedrichstadt ligger Eckernförde, der byder på et hyggeligt havnemiljø og en velbevaret gammel bydel. Læs mere om Eckernförde.
Föhr
60 kilometer nord for Friedrichstadt ligger Dagebüll, hvorfra du kan tage færgen til den spændende vadehavsø, Föhr. Læs mere om Föhr.
Husum
15 kilometer fra Friedrichstadt ligger havnebyen Husum. Her kan du gå på opdagelse i de smalle gyder langs havnen og besøge slottet Schloss vor Husum, der i dag er indrettet til museum. Kommer du om foråret, så husk at besøge slotsparken, hvor millioner af krokus blomstrer. Læs mere om Husum.
Meldorf
45 kilometer sydpå ligger Meldorf, der er Dithmarschens ældste by. Læs mere om Meldorf.
Rendsburg
45 kilometer østpå ligger Rendsburg, der er kendt for den elegante højbro, der går over Kielerkanalen. Selve byen er også et besøg værd. Læs mere om Rendsburg.
Tönning
17 kilometer fra Friedrichstadt ligger den historiske havneby Tönning med velbevarede huse og ægte, maritim stemning. Læs mere om Tönning.
Heide

Heide har en af landets største markedspladser
25 kilometer syd for Friedrichstadt ligger Heide, der er hovedbyen i området Dithmarschen. Byen kan prale af at have Tysklands største markedsplads på grund af sit store opland. Hvert år til juletid bliver pladsen omdannet til et stort julemarked. Om sommeren er Heide et oplagt stop på vej til de nærliggende kyster og ferieområder. Læs mere om Heide og Dithmarschen hos egnens turistbureau.
Spisesteder
Overnatning
Byens størrelse taget i betragtning er der mange overnatningssteder i byen. Her er både hoteller og en del private ferielejligheder.
Rabat hos Happy Days
Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.
(Annonce)

Billeder fra Friedrichstadt













(Annonce)
Kort over Friedrichstadt
Byer i nærheden
(Annonce)

Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Holsteinische Schweiz
Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet

Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)

Rom i Flensburg
Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie