Freyburg
Velkommen til Saale-Unstruts vinhovedstad
På skråningerne lige uden for Freyburgs gamle bydel er der gang i høsten. Folk i alle aldre er i fuld færd med at plukke vindruer, imens snakken går. De plukkede druer bliver samlet i kasser og læsset på en lille traktor, der holder og venter. Derefter går turen sikkert til en af de nærliggende vinproducenter.
Når man siger Freyburg, siger man også vin. Den lille by er vindistriktet Saale-Unstruts ukronede hovedstad, og vinmarkerne vokser lystigt på skråningerne lige uden for den gamle bydel – ja selv på husmurene i byens gader vokser vinrankerne.
Den mest kendte af byens vinproducenter er Rotkäppchen-Mumm, hvis historiske sekt-kælder ligger i byen. Men der findes også andre og mindre producenter her i Tysklands nordligste vindistrikt.
Hyggelig by under vinrankerne
Uanset om du er til vin eller ej, så er Freyburg et hyggeligt bekendtskab. Byen ligger for foden af de bakkede vinmarker, og floden Unstrut risler forbi lige uden for centrum. Den gamle by er stadig delvist omgivet af en bymur.
Midt i byen står 1200-tals kirken St. Marien med sine to ottekantede kirketårne, og på markedspladsen kan du slå dig ned og nyde den næsten sydlandske stemning blandt de vinranke-klædte huse.
En tur til Freyburg bør også inkludere en opstigning på gåben eller i bil til middelalderborgen Neuenburg, der troner over byen.
Fakta om Freyburg
Indbyggere: 3.600
Delstat: Sachsen-Anhalt
Afstand fra Danmark (Padborg): 590 km
Togstation: Ja
Oplev: #Vinby, #Slot
Mere om Freyburg
Kirken
St. Marien ligger centralt i Freyburg og har rødder tilbage til 1200-tallet. Set udefra minder kirken på mange måder om domkirken i nabobyen Naumburg – bare mindre. Læg mærke til de to ottekantede tårne og den udendørs forhal.
Borgen
Over Freyburg troner middelalderborgen Neuenburg, som er opført i 1090 af Thüringens greve Ludwig der Springer. Borgens navn hentyder til, at der var tale om en ny borg som supplement til den eksisterende borg, Wartburg, i det vestligste Thüringen.
Borgens indre er i dag indrettet til museum med fokus på tidligere tiders liv på borgen, ligesom her er vinmuseum og urmuseum. Læs mere her.
Er du ikke museumsklar, kan du stadig godt få et kig ind i indergården uden at betale entré, ligesom du kan nyde de fine udsigter fra borgens ydre gård. Du kan også gå en tur op i det fritstående tårn ”Dicker Wilhelm” fra 1150. Det 23 meter høje tårn har fået sit runde navn på grund af de 2,85 meter tykke mure.
Saale-Unstrut
Freyburg ligger midt i det skønne naturområde Saale-Unstrut. Her er masser af vandrestier i smuk natur og gode muligheder for at smage på den lokale vin. Læs mere om Saale-Unstrut.
Bad Kösen
Hyggelig kurby små 10 kilometer fra Naumburg med en spektakulær mur af salt. Læs mere om Bad Kösen.
Naumburg
10 kilometer østpå ligger Naumburg. Byen er især kendt for sin imponerende katedral, der blev påbegyndt i 1028. Læs mere om Naumburg.
Spisesteder
Der er mange gode spise- og drikkemuligheder i Freyburg. Rundt omkring i byen er der adskillige vinstuer samt caféer og restauranter. Find et spisested hos Tripadvisor.
Overnatning
Der er også gode overnatningsmuligheder i og omkring byen. Vil du helt tæt på vinmarkerne, kan du fx tage en nat på Hotel am Weinberg.
Rabat hos Happy Days
Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.
Billeder fra Freyburg
(Annonce)
Kort over Freyburg
Byer i nærheden
Bad Kösen
Kurby med spektakulære salt-bygninger
Naumburg
Vin og verdensarv i domkirkebyen Naumburg
Leipzig
Historisk handelsby med dominerende DDR-fortid
Quedlinburg
Et af de absolutte højdepunkter ved en ferie i Harzen.
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Mosel
Vin, natur, borge og hyggelige landsbyer
Saale-Unstrut
Smukke dale og floder med hyggelige byer og masser af vinmarker.
Teutoburger Wald og Lippe
Skovklædte bakker, spektakulære klipper og seværdige byer
(Annonce)
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Kurbyer
Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie