Höxter
Billedskønne bindingsværkshuse og velbevaret verdensarvs-kloster
Hyggelige Höxter hviler ved floden Wesers venstre bred. Centrum af den lille by er garneret med adskillige historiske bindingsværkshuse, som i denne del af Tyskland har fået en ekstra kærlig og kreativ hånd takket være byggestilen Weser-renæssance. Det betyder, at mange huse er beriget af fantasifulde udskårne hoveder og krummelurer i træværket.
Selvom både 30-årskrigen i 1600-tallet og en brand i 2005 gjorde et indhug i byens historiske bygningsmasse, så er der stadig mange bindingsværks-perler at gå på jagt efter i centrum af byen.
Kloster i gåafstand
Nogle få kilometer fra Höxter – i behagelig gåafstand langs floden – ligger klosterkomplekset Corvey, der er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. De ældste dele af klosteret stammer helt tilbage til 800-tallet, hvor det blev opført som et såkaldt fyrsteligt kloster i Det Carolingske Rige.
I dag er klosteret det helt store turistmæssige trækplaster i Höxter. Men borgerne i byen har faktisk ikke altid sat pris på det fyrstelige bygningsværk og den by, der opstod omkring klosteret.
I 1200-tallet var Höxter og nabobyen Corvey nemlig rivaler, og stridighederne endte med, at borgerne i Höxter ødelagde Corvey og beskadigede klosteret. Byen Corvey blev aldrig sig selv igen, men klosteret overlevede heldigvis. Og mon ikke borgerne og ikke mindst turisterhvervene i Höxter sætter pris på det den dag i dag?
Læs mere:
Corvey
Klosterkomplekset Corvey er uden tvivl den største enkeltstående seværdighed i og omkring Höxter. Midt i det enorme kompleks ligger vestfløjen af den oprindelige klosterbygning, som stammer helt tilbage til 800-tallet. Dermed er klosteret et af Tysklands ældste. Det var i øvrigt fra Corvey, munken Ansgar drog mod de nordiske lande for at gøre blandt andet Danmark kristent.
Klosteret er opført som et såkaldt fyrsteligt kloster i Det Carolingske Rige, og det udgjorde en betydelig magtfaktor i datidens samfund. Klosterbyggeriet og dets betydning førte i 2014 til, at Corvey blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.
Under trediveårskrigen blev store dele af bygningskomplekset ødelagt, og det blev derefter genopbygget i den barokke stil, der kendetegner de fleste af bygninger i dag. I 1800-tallet blev Corvey omdannet fil fyrsteresidens.
I dag kan men besøge klosterkirken, ligesom der er indrettet slotsrestaurant, vinhus og hotel på stedet. Læseheste vil helt sikkert også sætte pris på at kigge nærmere på fyrsternes righoldige bibliotek. Her arbejdede digteren Hoffmann von Fallersleben, som står bag den tyske nationalsang.
Bindingsværk i bymidten
Trods krigsskader og en omfattende brand i 2005 er der masser af historisk bygningsmasse i Höxter. Især omkring byens torv og i gaden Stummrigestrasse står rigt dekorerede bindingsværkshuse nærmest i kø for at overskinne hinanden.
Fælles for mange af bygningerne er, at de er opført i den overdådige Weser-renæssancestil, som gør et stort nummer ud af sirlige og fantasifulde træudskæringer. Pragteksemplet er huset Alte Dechanei på torvet. Huset stammer fra 1400-tallet, men er ombygget i Weser-renæssancestil midt i 1500-tallet.
Bad Karlshafen
25 kilometer syd for Höxter ligger den hyggelige barok- og kurby Bad Karlshafen. Læs mere om Bad Karlshafen.
Bad Pyrmont
32 kilometer nord for Höxter ligger kurbyen Bad Pyrmont, der byder på luftige omgivelser og en dejlig palmehave. Læs mere om Bad Pyrmont.
Bevern
30 kilometer nordpå ligger den lille by, Bevern med det store slot. Læs mere om Bevern.
Bodenwerder
Cirka 30 kilometer nordpå ligger den hyggelige bindingsværksby Bodenwerder, der er et godt udgangspunkt for oplevelser i Weserbergland. Læs mere om Bodenwerder.
Detmold
50 kilometer vestpå ligger den gamle hovedsted i det tidligere fyrstendømm Lippe. Detmold er en spændende historisk by at besøge. Læs mere om Detmold.
Göttingen
65 kilometer østpå ligger studiebyen Göttingen, der lokker med liv og glade dage i smukke, historiske rammer. Læs mere om Göttingen.
Hameln
53 kilometer nord for Höxter ligger Hameln. Byen er især kendt for eventyret om rottefængeren fra Hameln, men byder også på en næsten intakt bymidte med kønne bindingsværkshuse. Læs mere om Hameln.
Hildesheim
Hildesheim ligger 75 kilometer nordøst og byder på verdensarvs-kirker og “verdens smukkeste markedsplads” ifølge den tyske filosof Wilhelm von Humboldt. Læs mere om Hildesheim.
Holzminden
Blot 10 kilometer nordpå ligger den hyggelige by Holzminden, som er kendt som duftenes by. Læs mere om Holzminden.
Lemgo
50 kilometer vestpå ligger den historiske Lippe-by, Lemgo. Læs mere.
Lügde
28 kilometer nord for Höxter ligger den idylliske by Lügde. Byen er omgivet af en delvist bevaret bymur og rummer over 300 bindingsværkshuse. Byen er også kendt for sin specielle påsketradition, hvor brændende træhjul bliver rullet ned ad en nærliggende bakke. Læs mere om Lügde.
Hannoversch Münden
Hyggelig by, der ligger dér, hvor floderne Weser, Fulda og Werra mødes. 55 kilometer syd for Höxter. Læs mere om Hannoversch Münden.
Hannover
Hannover ligger 88 kilometer nord for Höxter og er et oplagt stop, hvis der skal tankes lidt storbystemning op undervejs. Læs mere om Hannover.
Spisesteder
Med et indbyggertal på 15.000 er der en del forskellige spisesteder i Höxter. Få et overblik hos Tripadvisor.
Overnatning
Der findes forskellige overnatningssteder i byen. Se mere på Booking.com.
(Annonce)
Billeder fra Höxter
Billeder fra Höxter
Kort over Höxter
Kort over Höxter
(Annonce)
Byer i nærheden
Bad Karlshafen
Barok kurby ved Weserfloden
Bevern
Hyggelig flække med overdådigt renæssanceslot
Bodenwerder
Weser-by med flotte udsigter og en lokal løgnebaron
Holzminden
Velduftende hverdagsby ved Weser