Löbau
Seværdig lille by mellem vulkaner og bjerge
Löbau ligger og putter sig i en dal mellem den for længst udslukte vulkan, Löbauer Berg og den lille bjergkæde Oberlausitzer Berge. Selvom byen er ganske hyggelig, så er der især de smådramatiske og bakkerige omgivelser, der lokker.
Nogle få kilometer fra byen ligger nemlig det 448 meter høje Löbauer Berg, som rager op som en myretue i landskabet. På toppen står det fine støbejernstårn König-Friedrich-August-Turm.
Herfra er der en formidabel udsigt over de bakkede omgivelser. Der er flere forskellige vandreruter mellem bjerget og byen, og den mest direkte rute kan klares på under en time.
Stemningsfuld markedsplads
Nede i byen er det også værd at bruge tid på at slentre lidt rundt i den gamle bydels gader. Især markedspladsen er et ophold værd. Her ligger flere velbevarede historiske huse. Blandt andet Bretschneider Haus, hvor manden bag König-Friedrich-August-Turm boede.
Derudover løber det historiske rådhus, der har rødder tilbage til 1300-tallet, med meget af opmærksomheden.
Löbau tilhørte i middelalderen et forbund af seks byer i regionen Oberlausitz. De øvrige byer var Görltiz, Kamenz, Lauban, Zittau og Bautzen. I dag er forbundet delvist genoplivet – men mest i form af et turismesamarbejde.
Löbau ligger i øvrigt i det område, hvor en stor del af det sorbiske mindretal holder til. Derfor har byen også et sorbisk navn: Lubij.
Fakta om Löbau
Indbyggere: 14.000
Delstat: Sachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 700 km
Togstation: Ja
Oplev: #Natur, #Støbejernstårn
Mere om Löbau
König-Friedrich-August-Turm
Det smukke støbejernstårn på toppen af Löbauer Berg er uden tvivl Löbaus største seværdighed. Tårnet er 28 meter højt og regnes for det eneste tilbageværende observationstårn bygget af støbejern i Europa. Fra tårnets udsigtsplatform er der en flot udsigt over det omkringliggende, bakkede landskab – vær dog forberedt på, at tårnet godt kan gynge lidt i blæsevejr!
Tårnet er opført i 1854 og opkaldt efter Kong Friedrich August den 2. af Sachsen. Det er bygget af den lokale bagermester Friedrich August Bretschneider, som tilbød at finansiere tårnet, hvis han kunne få eneret på at drive et gæstgiveri ved tårnet i 15 år.
Bagermesteren endte i øvrigt med at sætte sig selv i dyb gæld for at gøre byggeriet færdigt, da opførelsen af tårnet endte med at blive fem gange dyrere end budgetteret.
Markedspladsen og rådhuset
Du må endelig ikke snyde dig selv for at runde markedspladsen i Löbau, selvom du måske har kurs mod bjerget.
Den harmoniske plads byder på flere seværdige bygninger. Blandt andet Bretschneider Haus, hvor bagermester og tårnbygger, Friedrich August Bretschneider, boede. Læg også mærke det gule 1700-talshus Das goldene Kauffahrerschiff.
Rådhuset er pladsens dominerende byggeri. Det er oprindeligt opført i 1300-tallet, men er næsten fuldstændig ombygget i 1700-tallet efter en brand. Kun det gotiske tårn er bevaret fra det oprindelige byggeri.
En speciel detalje ved rådhuset er de særlige slagterbænke, som befinder sig i kælderen. Det var her, byens slagtere i sin tid holdt til, da man af hygiejnemæssige årsager begyndte at rykke slagterne inden døre i middelalderen. Ifølge Löbaus turistinformation, som i øvrigt holder til i kælderen med slagterbænkene, er byens rådhus det eneste i Tyskland, som har bevaret sine oprindelige slagterbænke.
Görlitz
25 kilometer øst for Löbau – lige på grænsen til Polen – ligger Görlitz. Byen har en meget velbevaret gammel bydel, der har været kulisse i mange film. Læs mere om Görlitz.
Bautzen
Bautzen (20 kilometer fra Löbau) ligger smukt på en bakketop oven over floden Spree. Byens middelalderskyline er præget af en række forsvars- og kirketårne. Læs mere om Bautzen.
Cottbus
Cottbus ligger små 100 kilometer nord for Löbau og byder på grønne parker, industrihistorie og en gammel bydel. Læs mere om Cottbus.
Dresden
95 kilometer vest for Löbau ligger Dresden. Byen blev slemt beskadiget i slutningen af 2. Verdenskrig, men mange af de monumentale byggerier i midtbyen er genopbygget. Blandt andet slottet Zwinger, der regnes for et af hovedværkerne i tysk barok. Læs mere om Dresden.
Tjekkiet
Tjekkiet ligger kun 10-15 kilometer væk, så du kan sagtens krydre en ferie i Löbau med en tur over grænsen.
Borgbyen Frydlant ligger tæt på grænsen, og det samme gør den mellemstore by Liberec.
Spisesteder
Löbau er med sine små 17.000 indbyggere ikke nogen storby. Derfor bugner byen heller ikke af spisesteder. Der findes dog en håndfuld muligheder. Læs mere hos Tripadvisor.
Overnatning
Vil du overnatte i Löbau, så er der lidt at vælge imellem. Ellers kan natten tages i enten Bautzen eller Görlitz.
Du kan få et overblik hos forskellige bookingportaler som Booking.com, AirBnB og Momondo.
Rabat hos Happy Days
Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.
Billeder fra Löbau
Kort over Löbau
Byer i nærheden
(Annonce)
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Saale-Unstrut
Smukke dale og floder med hyggelige byer og masser af vinmarker.
Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Romantische Strasse
29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab
(Annonce)
Kurbyer
Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.
Over grænsen
Gå med over en række spektakulære grænseovergange
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder