Mölln
Charmerende spasmagerby på saltruten
Den lille Mölln er et hyggeligt bekendtskab. Med sine knap 20.000 indbyggere er det ikke ligefrem nogen storby, men det er helt sikkert værd at bruge nogle timer på at gå en tur rundt i den gamle bydel, som ligger smukt på en halvø omgivet af søer.
I middelalderen var Mölln et vigtigt knudepunkt for handlen med salt, og byen lå lige midt på handelsvejen mellem hansestæderne Lüneburg og Lübeck. De mange smukke historiske står tilbage som vidner om byens historiske betydning.
Spasmager på markedspladsen
Mölln markedsfører sig som “Eulenspiegelstadt”. Det skyldes, at den landskendte tyske middelalderspasmager og lurifaks Till Eulenspiegel angiveligt skulle have boet i byen.
Man ved ikke ret meget om, hvad der er sang og falsk om Till Eulenspiegel og den bog, der er skrevet om hans liv og levned. Men sikket er det, at der spasmager fra middelalderen, der er skrevet en bog om spasmageren, og at der står statue af ham på markedspladsen, hvor du også kan besøge Eulenspiegel Museum.
En tur rundt i byen
Det kan varmt anbefales at tage en gåtur rundt i byens gamle centrum, der fordeler sig ud over en håndfuld veje. Et oplagt udgangspunkt er den centrale markedsplads, Am Markt. Her står kirken St. Nicolai sammen med det gamle rådhus fra 1373, der i dag er lavet om til bymuseum. Og så kan du selvfølgelig se statuen af bysbarnet Till Eulenspiegel.
Fakta om Mölln
Indbyggere: 20.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 200 km
Togstation: Ja
Oplev: #Historisk bymidte; #Till Eulenspiegel
Mere om Mölln
Tæt på Till Eulenspiegel
På markedspladsen i Mölln står en statue af Till Eulenspiegel – en spasmager og historiefortæller fra middelalderen, der er i 1515 er udgivet en bog om. Efter sigende skulle Till Eulenspiegel have boet i Mölln i sine sidste leveår.
Det er aldrig helt blevet slået fast, om Till Eulenspiegel var en virkelig eller fiktiv person, men i Mölln dyrker man ham uden tvivl som en ægte byhelt – virkelig eller ej.
På markedspladsen står – eller sidder – en statue af Eulenspiegel, og rygterne går på, at du kan få et ønske opfyldt, hvis du gnider statuen på dens tommelfinger og -tå på samme tid.
Bade- og sejlture
Mölln ligger smukt omgivet af flere forskellige søer. Er du frisk på en dukkert, så er der en lille badestrand ved Schulsee helt inde i byen.
Ellers kan du opleve søerne på nært hold med en af bådturene, der afgår fra centrum ved Seestrasse.
Kurparken
Den 40.000 m2 store kurpark i centrum af Mölln er et smukt, grønt åndehul, der indbyder til slentreture og bænkesidning – måske med madpakken. I parken findes blandt andet en rosenhave, ligesom en del af byens gamle voldgrav passerer igennem parken. Der er også minigolf og petanque.
Saltruten
I gamle dage blev tonsvis af salt sejlet op ad floderne til Lübeck.
Mölln ligger på den historiske saltrute, Alte Salzstrasse, mellem Lüneburg og Lübeck.
I dag er den gamle saltvej blevet til en rekreativ rute, der især er et hit blandt cyklister. Læs mere om Saltruten.
Udover Mölln er følgende byer også interessante af besøge langs saltruten:
Lauenburg
50 kilometer sydpå ligger den velbevarede bindingsværksby Lauenburg. Læs mere om Lauenburg.
Lübeck
30 kilometer nord for Mölln ligger den prægtige hansestad, Lübeck, der byder på et væld af velbevarede gavlhuse og gotiske kirker. Læs mere om Lübeck.
Lüneburg
65 kilometer syd for Mölln, for enden af saltruten ligger hansestaden Lüneburg. Byen giver den mere kendte storesøster, Lübeck, kamp til stregen i forhold til velbevarede gavlhuse og store kirker. Læs mere om Lüneburg.
Ratzeburg
Endnu en by på saltruten kun 12 kilometer fra Mölln. Ratzeburg ligger på en ø ved den store Ratzeburger See. Byen er især kendt for sin store domkirke med tilhørende klostergård. Kirken er fra 1154 og en af de ældste munkestenskirker i Nordtyskland. Læs mere om Ratzeburg.
Spisesteder
Mölln er ikke nogen storby, så udvalget af spisesteder er ikke overvældende. Men på og omkring Am Markt findes der en håndfuld restauranter.
Se spisesteder hos Tripadvisor.
Overnatning
Der er ikke det store udvalg af overnatningssteder i Mölln. Alternativt kan du lede efter sengepladser i Lauenburg eller Ratzeburg.
Du kan for eksempel få et overblik på søgesider som Booking.com, Airbnb og Tripadvisor. Husk, at overnatningsstedet tjener bedst, hvis du booker direkte hos dem.
Rabat hos Happy Days
Vi samarbejder desuden med rejsebureauet Happy Days. Det betyder, at vi kan tilbyde rabat på udvalgte tyske hoteller, hvis du bestiller via dette link.
Billeder fra Mölln
Kort over Mölln
Byer i nærheden
(Annonce)
Edersee
Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
Weserbergland
Smukt bakkelandskab garneret med bindingsværksbyer
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Ruten for teglstensgotik
Gotiske mesterværker langs Østersøen
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Rom i Flensburg
Se og smag på byens stolte rom-historie
Runde landsbyer
Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder
Tysklands historie
Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie