Kappeln

Sol og sild i sommerbyen Kappeln

Vil du et lille smut til Tyskland en forårs- eller sommerferieweekend, så er Kappeln og et godt bud på et stop. 

Den lille by ligger smukt ud til floden Schlei, og det er oplagt at slå sig ned på en af de mange caféer og restauranter, som ligger langs promenaden. Her kan man nyde en is eller måske en af de mange sild, som bliver fanget i de sildehegn, som stadig kan ses i vandet.

Kappeln er et yndet stop for lystbåde og dagsturister, som kommer for at slentre en tur langs vandet og gå lidt rundt i den hyggelige gamle bydel, der ligger lige bag havnen.

Damptog og havnehygge

I sommerhalvåret kan du supplere din ferie med en tur med damplokomotivet Angelner Dampfeisenbahn, der kører mellem Kappeln og Süderbrarup. Du kan også tage en sejltur med en af de forskellige turbåde, der sejler fra havnepromenaden. Du kan blandt andet tage en sejltur med hjuldamperen “Schlei Princess”.

Vi kan også anbefale at tage cyklen eller bilen og køre på opdagelse på halvøen Angeln, som omgiver Kappeln. Her er der masser af kystlinje med havkig og kig til Danmark. Undervejs kan du blandt andet besøge Arnis, som med sine godt 200 indbyggere er Tysklands mindste købstad, og fiskerbyen Maasholm.

Du kan også søge mod den fredede natur ved Geltinger Birk. Her er der flere vandreruter, ligesom du kan se den gamle mølle Charlotte.

Kappeln

Møllen Amanda er fra 1888 og er med sine 32 meter den højeste gammeldags mølle i Slesvig-Holsten.

Fakta om Kappeln

Indbyggere: 9.000
Delstat: Schleswig-Holstein
Afstand fra Danmark (Padborg): 59 km
Togstation: Nej (kun veterantog)

Oplev: #Havnehygge, #Historisk bykerne

Mere om Kappeln

Havnepromenaden

Havnepromenaden i Kappeln

Slentr en tur på promenaden

Det syder af syder af sommerstemning på havnen i, når solen skinner og vejret er varmt. Tag en slentretur langs op og ned ad vejen Am Hafen og gør måske et stop på en af (is)caféerne eller restauranterne. 

For enden af Am Hafen går der mere traditionel fiskerihavn i den med små fiskekuttere, der lægger til med dagens fangst og mindre industribygninger. 

 

Den gamle mølle

Møllen Amanda i Kappeln

Byens turistinformation har en ganske spektakulær placering!

I udkanten af den gamle bydel ligger den hollandske vindmølle med navnet Amanda. Møllen er fra 1888 og er med sine 32 meter den højeste gammeldags mølle i Schleswig-Holstein.

I dag holder byens turistinformation til i møllen, så det er muligt at kigge indenfor. 

 

Sild

Sild i Kappeln

Følg sildene rundt i byen

Kappeln har historisk set levet godt af sildefiskeri, og det kan stadig ses i byen i dag. For eksempel er der lagt små fiskesten ned i gågaderne, som fører dig rundt på en mini-sightseeing.

Og i vandet ud for havnepromenaden kan man stadig se en række sildehegn, som siden 1400-tallet har sikret store sildefangster til byen. Sildehegnene i Kappeln er i øvrigt de eneste tilbageværende sildehegn i Europa.


Fyrtårnet Falshöft

Fyrtårnet Falshöft

Fyrtårnet ligger en kort køretur fra Kappeln

20 kilometer nord for Kappeln ligger det rød-hvide fyrtårn  Falshöft. Tårnet er fra 1910, og det er 24 meter højt. Fra toppen er der en fin udsigt blandt andet til Ærø og Kegnæs.


Møllen Charlotte

Møllen Charlotte

Ved Geltinger Bucht ligger denne fine mølle

Der er mange vindmøller på halvøen Angeln, og den mest berømte er uden tvivl mølle Charlotte.  Den gamle mølle ligger i det fredede naturområde Geltinger Birk.

Geltinger Birk

Geltinger Birk

Smuk natur tæt på Kappeln

Cirka 20 kilometer nord for Kappeln ligger det fredede naturområde, Geltinger Birk. Stedet er oplagt til vandre- eller cykelture.


Flensburg

Flensburg

Oplev Flensburg

Flensburg ligger 45 kilometer vest for Kappeln og er et oplagt stop på vejen, hvis du kommer fra Danmark. Læs mere om Flensburg.


Eckernförde

Eckernförde

Eckernförde har både havne- og badeliv

35 kilometer sydpå  ligger Eckernförde, der byder på et hyggeligt havnemiljø og en velbevaret gammel bydel. Læs mere om Eckernförde.

 

Schleswig

Schleswig

Domkirken i Schleswig rager godt op

30 kilometer sydvestpå ligger Schleswig, der blandt andet lokker med den imponerende domkirke og det hyggelige fiskerkvarter Holm. Læs mere om Schleswig.

Spisesteder

Der findes flere is- og spisesteder langs havnepromenaden i Kappeln. Da byen er en havneby, står er fiskeretter rigt repræsenteret rundt omkring på restauranterne. Læs om restauranterne hos Tripadvisor.

Overnatning

Med små 10.000 indbyggere er Kappeln ingen storby. Der findes dog en håndfuld overnatningssteder i byen.

Start eventuelt med at søge på de store bookingportaler som booking.com eller airbnb.

Rabat hos Happy Days

Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.

Billeder fra Kappeln

Kort over Kappeln

Byer i nærheden

Eckernförde

Hyggelig havneby i bunden af fjorden

Flensburg

Flensburg

Farverigt førstehåndsindtryk af vores nabo mod syd

Preetz

Klosterby med hang til sko

Schleswig

Schleswig

Domkirkeby med danske rødder

(Annonce)

Edersee

Smuk natur, hyggelige byer og en enorm dæmning.

Holsteinische Schweiz

Frodige skove med bakker og hundrevis af søer

Harzen

Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer

Ostfriesland

Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet

(Annonce)

Bindingsværksruten

Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer

Eventyrruten

Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd

Würzburg

Romantische Strasse

29 by-perler på en 460 kilometer lang asfalteret snor gennem det bayerske landskab

Saltruten

Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej

(Annonce)

Rom i Flensburg

Se og smag på byens stolte rom-historie

Runde landsbyer

Oplev en perlerække af velbevarede runde landsbyer i Niedersachsen

Köstritzer Schwartzbier øl

Tyske øl

Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder

Tur langs jerntæppet

Tysklands historie

Læs 10 nedslag i den begivenhedsrige tyske historie

Oplev Tyskland