Holzminden

Velduftende hverdagsby ved Weser

Holzminden markedsfører sig som ”Stadt der Düfte und Aromen”, og det er der en ganske god grund til. I 1874 lykkedes det nemlig et par lokale kemikere at fremstille stoffet vanillin ud fra bark som et langt billigere alternativ til vanille. Det blev startskuddet på Haamans Vanillinfabrik, som med åren har udviklet sig til en verdensomspændende succes under navnet Symrise.

Duft- og aromastofvirksomheden har stadig hovedkvarter i Holzminden i dag, og derfor er det ikke grebet ud af den blå luft, når byen bruger duftene som sit markedsføringsvåben i kampen om opmærksomhed blandt de mange seværdige byer langs floden Weser.

Rundt omkring i byen er der opstillet i alt 17 duftstationer, hvor man kan pirre lugtesansen med forskellige aromaer, og vil man virkelig dykke ned i duftene, kan man bestille guidede duftture og sågar melde sig til forskellige duftseminarer.

God oplevelse uanset duften

Duft-tematikken lægger et ekstra lag på byoplevelsen, men Holzminden kan nu sagtens fortjene et besøg i sig selv uden ekstra aroma. Byen er ganske vist ikke lige så helstøbt idyllisk som andre bindingsværksbyer langs floden, men der er alligevel masser af historiske bygninger at se på.

For eksempel er Grabenstrasse en helstøbt herlighed med brosten, stokroser, bindingsværk og huse iklædt fine, ruderformede sandsten fra den lokale natur i Solling. Og byens enorme markedsplads har nærmet et sydlandsk piazza-præg med sine skyggefulde platantræer.

Endelig er havnefronten en skøn oplevelse. Her blander moderne bænke og rekreative muligheder sig med fortidens industri, som stadig trækker jernbanespor hen over belægningen. Dertil kommer det monumentale pakhus Getreidespeicher for enden af promenaden. Det historiske kornkammer fra 1941 er i øvrigt stadig i funktion.

Alt i alt er Holzminden et frisk pust, og byen fremstår med sin nyere industrihistorie som en mere alsidig by end mange af de andre underskønne bindingsværksbyer langs floden.

Læs mere:

Holzminden har som sådan ikke de store seværdigheder. Oplevelsen ligger mest at alt i at spadsere omkring og indsnuse duftene og stemningen. En rundtur bør inkludere en tur til havnepromenaden, et stop på markedspladsen og en tur op og ned af den idylliske Grabenstrasse.

Schloss Bevern

Seks kilometer fra Holzminden ligger den lille flække Bevern. Her er den helt store attraktion det smukke renæssanceslot med samme navn som byen. Læs mere om Bevern.

Bad Karlshafen

37 kilometer sydpå ligger den hyggelige barok- og kurby Bad Karlshafen. Læs mere om Bad Karlshafen.

Bad Pyrmont

37 kilometer vestpå ligger kurbyen Bad Pyrmont, der byder på luftige omgivelser og en dejlig palmehave. Læs mere om Bad Pyrmont.

Bevern

Små 10 kilometer nordpå ligger den lille by, Bevern med det store slot. Læs mere om Bevern.

Bodenwerder

Små 30 kilometer nordpå ligger den hyggelige bindingsværksby Bodenwerder, der er et godt udgangspunkt for oplevelser i Weserbergland. Læs mere om Bodenwerder.

Göttingen

62 kilometer østpå ligger studiebyen Göttingen, der lokker med liv og glade dage i smukke, historiske rammer. Læs mere om Göttingen.

Hameln

50 kilometer nordpå ligger Hameln. Byen er især kendt for eventyret om rottefængeren fra Hameln, men byder også på en næsten intakt bymidte med kønne bindingsværkshuse. Læs mere om Hameln.

Hannoversch Münden

Hyggelig by godt 60 kilometer sydpå, der ligger dér, hvor floderne Weser, Fulda og Werra mødes. Læs mere om Hannoversch Münden.

Helmarshausen

Helmarshausen oser af gode gamle dage med sine bindingsværkshue og afslappede stemning. 40 kilometer sydpå. Læs mere om Helmarshausen.

Höxter

Blot 9 kilometer sydpå langs Weser ligger Höxter, der kan fremvise utallige rigt udsmykkede bindingsværkshuse i den såkaldte Weser-renæssancestil. Derudover ligger det UNESCO-listede kloster Corvey nogle få kilometer fra byen. Læs mere om Höxter.

Lügde

33 kilometer vestpå ligger Lügde. Byen er omgivet af en delvist bevaret bymur og rummer over 300 bindingsværkshuse. Byen er også kendt for sin specielle påsketradition, hvor brændende halmballer bliver rullet ned ad en nærliggende bakke. Læs mere om Lügde.

Eventyrruten

Der var engang… Bodenwerder ligger på den tyske eventyrrute “Deutche Märchenstrasse“, der strækker sig fra Buxtehude i nord til Hanau ved Frankfurt i syd. Ruten præsenterer en række byer, der har tilknytning til lokale sagn eller eventyr. Læs mere om eventyrruten.

Spisesteder

Der er en del spisesteder i Holzminden. Både i gågaderne og på markedspladsen. Se mere hos Tripadvisor.

Overnatning

Holzminden byder på en del muligheder, hvis du vil overnatte. Få evt. et overblik på bookingportaler som Booking.com, Airbnb og Momondo.

Rabat hos Happy Days

Vores samarbejdspartner Happy Days giver rabat på overnatning i Tyskland. Læs mere her.

Skulpturerne "Alltagsmenschen" på havnepromenaden.
Havnepromenaden byder på grønne områder og fine kig ind over byens tage.

(Annonce)

Billeder fra Holzminden

Billeder fra Holzminden

Kort over Holzminden

Kort over Holzminden

(Annonce)

Byer i nærheden

Bad Karlshafen

Barok kurby ved Weserfloden

Bevern

Hyggelig flække med overdådigt renæssanceslot

Bodenwerder

Weser-by med flotte udsigter og en lokal løgnebaron

Höxter

Bindingsværks- og klosterby

Oplev Tyskland