Bad Zwischenahn
Smukt beliggende kurby med plads til velvære og vandring
Bad Zwischenahn summer af liv på en varm sommerdag. Mange har slået sig ned på plænerne ud til vandkanten af den store sø med det storladne navn Zwischenahner Meer. Andre spankulerer omkring i den store park, hvor rododendronerne blomstrer i lilla og lyserød. Endelig har en del søgt skygge i et af de mange spisesteder langs hovedgaden.
Byen indbyder med sine frodige parker og sin store sø til ro og velvære, og Bad Zwischenahn er da også udnævnt til officiel kurby. Blandt andet på grund af det lokale mudder i hedejorden som skulle have en helbredende effekt.
Samtidig sørger et fintmasket netværk af vandre- og cykelstier rundt om den 5,5 km2 store sø for, at der er gode muligheder for at sikre sig dagens motion imellem afslapningen og restaurantbesøgene.
Frilandsmuseum og friluftsmuligheder
Bad Zwischenahns historie går tilbage til 1100-tallet – og nærmere bestemt 1124, hvor byens kirke St. Johannes blev grundlagt. Udover kirken er der dog ikke mange historiske levn tilbage i byen – bortset fra den gamle kurbygning fra 1874 og de historiske landbrugsbygninger, som er placeret rundt omkring i parken og tilsammen udgør et frilandsmuseum.
Derfor er det først og fremmest de smukke grønne omgivelser, den fine kurpark, som gør Bad Zwischenahn et besøg værd, medmindre du besøger byen for at nyde godt af de forskellige kurbehandlinger.
Fakta om Bad Zwischenahn
Indbyggere: 30.000
Delstat: Niedersachsen
Afstand fra Danmark (Padborg): 335 km
Togstation: Ja
Oplev: #Kurpark, #Stor sø
Mere om Bad Zwischenahn
St. Johanneskirken
Byens 900 år gamle kirke er absolut et besøg værd. Kirken ligger i den østlige ende af den langstrakte by og gør sig blandt andet bemærket med sit fritstående kirketårn fra 1200-tallet. Inde i kirken kan du beundre flere fine freskoer fra 1500-tallet.
Møllen og frilandsmuseet
Fordelt rundt i byens store parkområde står der i alt 17 historiske landbrugsbygninger. De er alle bragt til byen fra andre dele af Niedersachsen og genopført i parken. Det mest iøjnefaldende bygningsværk er den store vindmølle fra 1811. Dertil kommer en række bondegårdsbygninger fra 16- og 1700-tallet. Læs mere her.
Kurparken
Omdrejningspunktet i Bad Zwischenahn er den store kurpark, der er fuld af blomster og træer. Parken indbyder til slentreture og afslapning. I parken kan du også se den historiske kurbygning fra 1874.
Søen
Zwischenahner Meer er et smukt blåt bagtæppe til byen. I dag bliver søen først og fremmest brugt rekreative formål, men i gamle dag blev der i stor stil fanget ål i søen. I dag er der stadig en smule gang i ålefiskeriet.
Vil du opleve søen på allernærmeste hånd, kan du leje små både eller tage en rundtur med turskibet ”Weisse Flotte”.
Bremen
65 kilometer østpå ligger storbyen Bremen. Her kan du blandt andet beundre den smukke rådhusplads, der er en den af verdensarven. Læs mere om Bremen.
Emden
Ostfrieslands største by ligger godt 70 kilometer fra Bad Zwischenahn. Her kan du blandt andet gå en tur på det velbevarede voldanlæg, som omgiver byen. Læs mere om Emden.
Leer
Denne velbevarede by ligger 50 kilometer vestpå og byder på mange historiske huse i centrum. Læs mere om Leer.
Oldenburg
20 kilometer vestpå ligger Oldenburg, der blandt andet var på danske hænder i over 100 år. Den danske kongefamilie nedstammer i øvrigt fra det gamle grevskab Oldenburg. Læs mere.
Osnabrück
120 kilometer sydpå ligger Osnabrück. I den historiske by blev Den Westfalske Fred underskrevet. Læs mere om Osnabrück.
Stade
Godt 100 kilometer østpå ligger den maleriske gamle by Stade. Læs mere om Stade.
Verden
100 kilometer østpå ligger den skønne by Verden, som har en seværdig, historisk bykerne. Læs mere om Verden.
Spisesteder
Centrum af Bad Zwischenahn er spækket med restauranter. Der er derfor et meget stort udvalg af spisesteder i alle prisklasser og nationaliteter. Vi spiste på den græske restaurant Zorbas, og det var vi ganske godt tilfredse med. Få det store overblik over spisesteder hos Tripadvisor.
Overnatning
Der er rigtig mange overnatningsmuligheder i byen. Du kan få et overblik over dine muligheder på bookingportaler som Booking.com, Tripadvisor eller AirBnb.
Rabat hos Happy Days
Hvis du booker et hotel hos vores samarbejdspartner Happy Days, kan du spare penge på udvalgte hoteller i Tyskland. Læs mere her.
Billeder fra Bad Zwischenahn
Kort over Bad Zwischenahn
Byer i nærheden
(Annonce)
Föhr
Grøn vadehavsø med masser af historiske huse
Harzen
Skovklædte bakker og idylliske bindingsværksbyer
Holsteinische Schweiz
Frodige skove med bakker og hundrevis af søer
Ostfriesland
Flotte, flade ferieoplevelser ved Vadehavet
Bindingsværksruten
Tag på rundtur til bedårende bindingsværksbyer
Eventyrruten
Spændende byer og gode eventyr går hånd i hånd
Gode stop langs A7
Tag et selvvalgt motorstop i en af disse billedskønne byer på din vej sydpå
Saltruten
Cykelferie langs den historiske salt-handelsvej
(Annonce)
Bindingsværk
Tyskland er propfuld af kønne bindingsværksbyer
Kurbyer
Der findes over 350 tyske kurbyer. Bliv lidt klogere på fænomenet.
Ruten for teglstensgotik
Gotiske mesterværker langs Østersøen
Tyske øl
Tænk, at vand, gær, bygmalt og humle kan smage godt på så mange måder